Svar: Kamp om middagslur
Kære Millas mor
Som udgangspunkt har Milla naturligvis behov for mere end 10 timers søvn i døgnet og det vil normalt være passende med en middagslur på godt et par timer, ligesom hun normalt sover. Derfor er det også rigtig fint at I putter hende i barnevognen og lader hende sidde der og koble fra – og så tænker jeg, at din mand jo har ret – hvis hun ikke sover, så kan hun jo ikke være træt og I kan jo ikke tvinge hende til det.
Jeg tænker at det er dybt frustrerende for jer alle, hvis I arbejder i timer på at hun skal sove og hun så ikke gør det. Det har ingen af jer glæde af, så derfor skulle man måske bare lade være … Det kan godt være at det lille afbræk i barnevognen er hvad hun har brug for og de dage, hvor det så er sådan, så må det være sådan. Ingen kan sove på kommando – heller ikke du – og derfor må du så sige til dig selv, at hun sover, når hun er træt og tilbyder du hende mulighed for at finde ro, så falder hun i søvn, når hun har behov for det – hvad ellers vil du gøre?
Der er børn der i 2 års alderen springer middagsluren over nogle dage og det er svært at lave det om. Jeres datter lyder jo glad og tilfreds, hun udvikler sig godt, trives og har det rigtig dejligt. Jeg vil tro, at ...
... hvis hun springer middagsluren over den ene dag, fortsat går i seng til samme tid om aftenen, sover til samme tid om morgenen, så vil hun naturligt være mere træt dagen efter og derfor også være lettere at få til at sove middagslur den dag. Derfor tænker jeg, at I måske skal lade weekenderne være lidt fleksible og lade hende sove, når hun tydeligt viser behov for det.
Lad hende bare sidde i barnevognen, give hende evt. en kop mælk og måske en rosinbolle at spise. Rosinbollen fordi det at skulle sidde og koncentrere sig om at pille rosinerne ud, måske vil køre hende træt, så hun dermed lægger sig ned og sover … men er hun bare i hopla, har det dejligt og ingen tegn har på at ville sove, ja så er det nødt til at være sådan.
I kan naturligvis også prøve at putte hende i sengen indendøre, men man skal her passe på ikke at overføre rutinen om "ikke ville sove" til om aftenen. Det er vigtigt at denne rutine ikke overføres til sengen. Alternativet kan være at lægge jer med hende i dobbeltsengen, for at se om det kan få hende til at overgive sig.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre frem, fortsat held og lykke med hende :)
Rigtig meget tillykke med 2 års dagen og ha en rigtig dejlig sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

