Svar: Gå gå gå
Hej Lea
Det at lære at gå har ganske bestemte faser, hvor nogle børn kommer hurtigt igennem faserne og andre er flere måneder om det.
I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.
I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.
I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.
I fjerde fase forsøger barnet at gå... imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden ...
... støtte.
I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.
I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.
Som du kan se er det altså en proces, som din lille dreng skal igennem og der er som sagt forskel på børn. Nogle går hurtigt igennem de forskellige faser og andre bruger måneder. Din dreng lyder til at være rigtig godt i gang.
Du støtter ham bedst ved at stille møbler og ting i nærheden, som han kan bevæge sig ved, altså så han med sikkerhed kan nå det ene, før han slipper og tager fat igen. Det er en god idé at holde ham om livet, når han går med dig og det vil også være rigtig fint at give ham en vogn, som han kan skubbe foran sig. Pas på hvis den løber meget hurtigt, så læg evt. et par tykke bøger i vognen, så den ikke flytter sig for let og så han derved bedre kan følge med.
Dejligt at han har det så godt og at I stortrives alle tre – ha en rigtig dejlig sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

