Brev:
Skal hun vænnes fra og hvordan?
Min datter er 12½ måned gammel, frisk, glad og superaktiv - men på trods af den stigende selvstændighed er hun også mere og mere knyttet til at få mælk.
Efterhånden kommer hun rendende hver time, når jeg er hjemme - eller bare når hun ser/lugter mig. Hun er en del alene med sin far, da jeg arbejder og han har barsel. Der er hun nem og sød, men når jeg er i farvandet bliver hun klæbende, klynkeagtig og brystsøgende.
Derfor havde jeg tænkt mig at give hende en kold tyrker. Hun er stor nok til at drikke og spise noget andet end mælk - og hvis det er tryghed og nærhed, ville det være fint, hvis hun kunne bruge sin far lige så vel som mig.
Hun vil bare tydeligvis helst have mælk - og hvis jeg prøver at diske op med frugt eller boller, tjatter hun ofte til det - selvom hun selvfølgelig også en gang imellem tager taknemmligt imod mellemmåltidet.
MEN - netop som jeg havde tænkt mig at stoppe amningen, begyndte hun at være uhørt dårlig til at spise ved måltiderne. Både frokost og aftensmad havner næsten altsammen på gulvet. Hun insisterer på selv at rode rundt med maden, frem for at blive fodret - og hun er blevet meget opmærksom på, hvad hun kan lide, og hvad der er mindre interessant.
Hun piller pålægget af rugbrødshapserne og smider rugbrøddet på gulvet. Medmindre hun ...
... putter dem i munden, for så at spytte det uønskede brød ud efter, at have suttet leverpostejen i sig. Og til aftensmad smider hun også omhyggeligt alt uvedkommende på gulvet. Resten masseres grundigt ud over bordpladen. Hun har med andre ord stor entusiasme, men effektiv spisning er der ikke meget af. Alt i alt ender det ofte kun med et klæmpe rod - selvom hun får spist meget lidt mad.
Derfor er hun nu begyndt at vågne om natten - og eftersom vi er trætte og skal op næste morgen - ( og vi jo ved, at hun må være sulten) - har jeg bare taget hende over i sengen og ammet hende. Men det var altså ikke meningen at hun skulle til at have mælk om natten igen.
Spørgsmålet er, om jeg kan holde op med amningen, sålænge hun er så dårlig til at spise aftensmad, at hun bliver sulten om natten.
Flere af mine veninder giver en flaske med vælling til at falde i søvn på - men vi har altid syntes, at det var lidt af en uskik. Jeg vil helst undgå at vænne hende til at falde i søvn med mad - men kan jeg tillade mig den holdning, når jeg gerne vil afslutte amningen - og samtidig har svært ved at få mad nok i hende?
Hun er temmelig slank bl.a. på grund af hendes høje aktivitetsniveau - (9,5 kg 78 cm - går selv - og slapper sjældent af), så jeg synes det er vigtigt, at hun får, hvad hun skal bruge.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre