Annonce

Annonce

Svar: Skal hun vænnes fra og hvordan?


16. maj 2004

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Du har fuldstændig ret i at det er vigtigt at din datter får, hvad hun skal bruge at næringsstoffer gennem en sund og varieret kost. Der er nok flere grunde til hendes manglende madlyst i øjeblikket.

Den største og måske vigtigste grund i øjeblikket er at du fortsat ammer hende og at amningen pga manglende madindtag er blevet sat i vejret. Selvom der ikke er det store næringsindhold i mælken, så fylder det meget i hendes lille mave og tager derfor pladsen op for anden mad. Der er nogle børn som kan drikke så store mængder mælk, at dette bliver for meget, fordi de så ikke spiser en sufficient kost. Man taler om 'mælkedrankere'.

Med mindre du hører til dem der gerne vil amme i flere år, så synes jeg det ville være en god idé at du stoppede amningen. Nogle gange er det bedst med 'en kold tyrker', hvor barnet forholdsvis hurtigt vil affinde sig med at der ikke er noget mælk at få. Automatisk giver det så også sig selv, for hvis du ikke ammer, så forsvinder mælken og så er der jo ikke noget at få. Om du kan 'tage en kold tyrker' afhænger dog af, hvor meget mælk der er tilbage.

Hvis hun har sat produktionen op, kan det være nødvendigt at trappe langsomt ned, så du undgår brystspænding og måske brystbetændelse som følge. Du må derfor vurdere, hvad der vil være det bedste i jeres tilfælde.

Fordelen ved at stoppe fuldstændig er også at din datter ikke bliver frustreret over at hun nogen gange kan få lov og andre gange ikke. Det kan være nemmere at forholde sig til at amningen nu er slut.

Du skal nok ikke regne med at din datter vil sige fra på et tidspunkt med den alder hun har nu. Hun er i øjeblikket meget bevidst om amningen og den tryghed der ligger i det for hende. Det er naturligvis altid nemmest at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om dette, men som du beskriver din datter, skal det nok være dig der tager beslutningen og det er uanset om det er nu ...


Annonce

... eller om fire måneder.

I forhold til din datters alder, så er det meget vigtigt at du får indarbejdet nogle gode spisevaner. Børn over et år har sjældent så stor appetit, som de f.eks. har i 9-12 mdr´s alderen. De vokser ikke længere så meget og er ikke så nysgerrige efter at prøve noget nyt.

At 'lege' med maden er en del af hendes udvikling og hun skal tildels have lov til at spise selv og øve sig i dette. Men din beskrivelse lyder også som om at hun ikke er rigtig sulten, hvor min teori jo er at hun er mæt af mælk, og at det vil ændre sig, når du stopper med at amme.

Det kan være svært at finde balancen imellem at hun skal have lov til at øve sig i at spise selv og tillade et vist grisseri, samtidig med at hun også skal lære at spise 'pænt'. Jeg synes at hvis din datter bevidst begynder at smide maden på gulvet i stedet for at komme den i munden, så skal du sige at nu er det slut og fjerne tallerken fra bordet. Hvis hun bliver helt ulykkelig over dette, så kan du give hende tallerkenen igen, men gentager det sig, så er hun færdig med at spise.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Tilbyd hende små portioner, som appelerer både i farver og udvalg. Det er f.eks. en god idé at tilbyde lidt forskelligt grønt sammen med rugbrødshapserne. Det kan f.eks. være lidt majs, ærter, agurk, tomat, advokado osv. Lidt rejer eller anden slags fisk. Tilbyd hende også forskellige frugter og bær.

Når du stopper med at amme, så tilbyd noget andet i stedet, f.eks. vand eller lidt mælk af en kop (mælk dog begrænset for at skærpe appetitten). Er det trygheden hun søger så giv hende en substitut, som erstatning. Det kan være en bamse, en sutteklud, en spilledåse eller lignende, som indgår fast i hendes putteritual og som hun derved kommer til at kende som den nye trygge vane.

Med hensyn til vælling så skal du ikke introducere dette nu. Det er almindelig mad, som hun skal tilbydes.

Fortsat held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce