Annonce

Annonce

Svar: Sover kun 20 min af gangen om eftermiddagen og aften-putning


20. juli 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Pernille

Tak for dit brev.

Der er flere ting der spiller ind hos jer, men for det første tænker jeg at din dreng alder og udvikling har stor betydning. Det er meget normalt at børn i 3-4 månedersalderen powernapper mere end tidligere og det kan her være en god idé at arbejde på at barnet skal have en rytme med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Nogle gange ligger den sidste lur så sent, at sengetiden udskydes. Derfor går mange børn i denne alder forholdsvis sent i seng, sover måske først til natten kl 22 - men det ændrer sig igen, det er en periode og det er normalt. At din dreng sover rigtig godt fra 21-09 lyder derfor super og at han sover kortvarigt i løbet af dagen, lyder normalt ...

Børn i denne alder ofte er meget opmærksomme på verden, de følger tydeligt med, de bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Det betyder at børn i denne alder meget let lader sig forstyrre - og især når de skal spise. De ammes, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden. Og ud fra det du fortæller, så lyder det som om at I har det sådan nogle gange - din dreng har så travlt med at opleve verden, at han ikke rigtigt har tid nok til at spise.

Det betyder at man meget let kan komme ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og derfor kan det være en rigtig god idé at arbejde på at barnet får lidt mere mad. I første omgang handler det om at barnet skal have mere mælk, at barnet skal ammes lidt hyppigere - det vil øge mælkemængden og give barnet mere ro i maven - og forhåbentlig bedre søvn, og hvis dette så ikke er nok, så kan man begynde at introducere lidt skemad - men altså i første omgang fokus på mælkeindtaget og fast rytme omkring dette.

Skemaden må tidligst introduceres, når han er 4 måneder gammel og du kan overveje om han i stedet skal suppleres med ekstra mælk på flaske, hvis ...


Annonce

... du synes amningen er ved at fylde for meget. Jeg ved fra dine tidligere breve at du malker ud og sælger din modermælk, så du har ganske givet masser af den - også i fryseren, så han kan jo blive suppleret med noget af det ...

Men når det er sagt, så tænker jeg også at han med den lange nattesøvn han tager - hvor han ofte sover 12 timer fra 21-09, naturligt ikke vil kunne tage særligt lange søvnstræk i løbet af dagen. Han samlede søvnbehov er ca 15 timer og hvis han sover 12 timer om natten, så vil han naturligt ikke kunne sove mere end samlet 3 timer i løbet af dagen, så 3 lure af kun 1 times varighed er rigtig flot ... Så hvis du nogle gange får ham til at sove 1-2 timer mod at lægge dig med ham og han naturligt fortsat har behov for sine 3 lure dagligt og det afbræk lurene giver ham, så vil han til de øvrige lure ikke sove mere end 20 minutter af gangen.

Man er derfor nødt til at se på hvordan barnet sover over hele døgnet, for at vurdere om søvnbehovet er tilstrækkelig og hvad man kan forvente og det lyder til at være tilfældet hos jer. En ændring hos jer, hvor din dreng sover mere om dagen, kan altså medføre at hans nattesøvn skal afkortes og det er måske også synd, hvis han og du trives med de 12 timer ...? :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Om aftenen kan du overveje om du lige i øjeblikket skal vælge at lægge dig med ham og på den måde lulle ham til ro, amme ham i søvn. Netop fordi han ikke sover særlig meget om dagen, så er han ganske givet lidt overtræt om aftenen og har meget svært ved at lade roen falde over sig. Ved at lægge sig med ham, kan du skærme ham og lulle ham til ro. Denne vane kan I så ændre på hen af vejen - lige nu handler det om at få ham til at koncentrere sig om at spise, lukke verden og alle oplevelser ude og overgive sig til søvnen.

Og så handler det også om at ramme det rigtige tidspunkt om aftenen. Og her må man forsøge sig lidt frem, som du allerede gør. Det er helt fint, at det nogle gange hjælper bare at sidde med ham og andre gange skal der noget andet til - heldigvis sover han jo godt, når han først sover og det er jo et stort plus :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham. Rigtig god sommer.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce