Brev:
Natteroderi og mad

Hej Helen.
Så melder jeg mig lige på banen igen igen vedr. vores dreng på 6 mdr. (7 mdr. d. 29/7). Han vejer nu 10 kg. og er 71 cm. lang, så han er en stor og dejlig dreng ;o)
Det sidste stykke tid er han begyndt at vågne op flere gange om natten og den eneste måde han vil sove videre på, er ved at få bryst. Nogle få gange har farmand kunne nusse ham samt rokke med sengen lidt, hvorefter han atter har sovet videre (det skal dog siges at de sidste par nætter har været bedre, så måske det har været et tigerspring…).
Gennem et stykke tid har farmand givet ham vælling, når han skal puttes til nat ved 20-21 tiden. Men det er tit med brok, selvom han spiser det meste af flasken. Og det ender med at han først falder rigtig til ro, når jeg kommer ind og ammer ham (det skal lige siges at flaske ikke er uvant for ham, da han med jævne mellemrum har fået det af farmand, hvis jeg har været væk et par timer). Det er nu ikke fordi vi er emsige med, at han skal have den flaske vælling til natten. Vi har prøvet kun med amning til nat, men han sover generelt bare lige en anelse bedre når han har spist vællingen.
Spørgsmålet er så om han ikke er mættet nok op i løbet af dagen? Han spiser ca. 1 dl. grød/mos (excl. topping) 3 gange dagligt, men især ved aftensmåltidet sidder han og gaber efter mere mad. Nogle få gange har han fået en lille smule yougurt ...
... natural med frugtmos bagefter.
Kan vi evt. øge mængden af mad nu eller vil det sænke hans indtag af mm. for meget? Og hvordan kunne en dags-/madplan for en 7 mdrs. trold se ud, for det nærmer han sig jo ;o)
Vi har dog også overvejet at begynde at gå mere over til mme i løbet af dagen og så evt. bibeholde amningen midt nat og morgen. Bl.a. fordi han for det meste (også om dagen) ikke kan falde i søvn på andre måder end ved amning og samtidig ville det måske også mætte ham mere til natten.
Så ville det være en god idé og hvor meget mme skal han så have om dagen?
Og så lige nogle enkelte tillægsspørgsmål…
Vores dreng har aldrig rigtig ville tage sut, hvilket vi jo synes er lidt ærgerligt da det måske kunne trøste ham i nogle tilfælde (tror faktisk han også bruger brystet lidt som sut…). Kan man vænne ham til det eller er det for sent? Nogle gange sutter han nemlig også lidt på sin tommelfinger og det er jo ikke så godt for de kommende tænder…
Mht. at få frugt eller lignende at sidde og gumle på, så er vi en anelse nervøse for at han kommer til at sluge et for stort stykke, så desværre er det ikke så ofte han får det…. Vi er selvfølgelig til stede når han sidder med det, men har vi grund til at være så nervøse? Og til sidst må han få mandelsmør i hans grød?
På forhånd tak for din altid store hjælp ;o)
Fortsat god sommer
Anja
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika