Brev:
Hjælp til putning og madinspiration

Kære Helen,
Jeg har en fantastisk datter på snart 7mdr. (fra 26. december)som generelt stortrives og er glad. Hun er en stor pige på 8400g og 74cm, som er meget motorisk aktiv og nok også lidt foran for sin alder. Hun blev fuldammet til 4½ mdr., hvorefter vi startede med grød. Ved 5½mdr. alderen måtte jeg stoppe med at amme, da jeg ikke kunne mætte hende og hun får nu mme og grød/mos tre gange om dagen. En typisk dag ser ca. sådan her ud:
6.00-7.00 Vågner, vi står op og hun får havregrød med frugtmos eller øllebrød og vand på kop eller lidt sødmælk.
9.00-10.00 Tilbydes flaske (tager ofte 80-130ml) og puttes til lur. Sover 1-1½ time.
11.30-12.00 Grød og vand på kop (øllebrød, trekornsgrød og lidt frugtmos)
13.00-14.00 Tilbydes igen flaske (tager 80-130ml) og puttes til lur. Sover 1-1½ time.
15.30-16.30 Tilbydes eftermiddagsflaske og spiser mellem 150-200ml.
17.00 Puttes nogle dage til en sen eftermiddagslur og får lov til at sove til ca. 18.00
18.00-18.30 Grøntsagsmos med kød (laks, kylling) og lidt frugtmos. Der tilbydes vand til.
20.00-21.00 Puttes til nat efter natflaske (spiser ofte 180-200ml)
Herefter sover hun hele natten med kun nogle små opvågninger når hun mangler sin sut. Engang imellem er hun sulten midt på natten, men den sidste uge har hun ikke spist før tidlig morgen. Dette giver mig således anledning til mit første spørgsmål:
Skal jeg bare give hende havregrød/øllebrød når hun står op og derefter flaske, eller skal hun starte på flasken?
Den sidste uge har vi oplevet en meget sur dame når hun skal have sin morgenmad, og det er slet ikke hyggeligt længere. Vi kan ikke finde ud af om hun er for sulten, mangler sin flaske eller ikke er klar til fast føde når hun lige er vågnet. Vi har prøvet både at give flaske først og sidst og intet hjælper. Hvad kan vi gøre for at morgenmaden ...
... igen bliver hyggelig?
Hun er også begyndt at være MEGET interesseret i de ting vi har på tallerkenen, og slapper nogle gange ikke af før hun har smagt små bider af vores franskbrød dyppet i lidt mælk. Hvornår kan vi begynde at give hende lidt rugbrød (evt. dyppet i mælk) til frokost? Vi er også lidt nervøse for at give hende ristet rugbrødsstænger, skorper, rå grøntsager og frugt da hun kan bide ret store stykker af med sine tænder. Hvad kan vi gøre for at få hende godt i gang med at tygge og for at gøre maden mere interessant nu hvor hun har fået grød så længe og begynder at virke træt af det?
Mit sidste spørgsmål handler om putning. Vi har den sidste uge haft store problemer med at putte hende om aftenen. Hun virker træt omkring kl. 20-21 tiden og hun får derefter sin flaske. Nogle aftener falder hun næsten i søvn på armen. Derefter bliver hun puttet i sin egen seng i eget værelse. Vi har samme ritual hver aften og skiftes til at putte hende. Vi går op i det mørke værelse og putter hende under dynen. Så synger vi godnatsangen og siger godnat, hvorefter vi går ud af værelset. Og så starter balladen.
Hun farer rundt i sengen, vikler sig ind i dyne, sengerand og smider sutterne ud. Hun snakker og griner og får sig lagt på maven og på tværs i sengen. Når vi så går ind til hende synes hun det er så sjovt og bliver bare mere og mere urolig. Vi sidder nogle gange udenfor døren 1 time før hun falder til ro og ligger sig til at sove.
Vi er efterhånden godt frustrerede, og ved ikke hvordan vi skal hjælpe hende til at falde i søvn på en god måde? Der har også været lidt om dagen, men det er blevet bedre i takt med at det igen er køligere i luften. Hun har dog den sidste uge ikke sovet så godt om dagen som hun har gjort tidligere.
Håber meget du kan hjælpe os og ovenstående ikke virker for rodet.
Med venlig hilsen
Betzy
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.