Svar: Forstoppelse hos dreng på næsten 4 år
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Du har tidligere skrevet til mig omkring din drengs forstoppelsesproblemer og jeg har her givet dig forslag til en kost, som er vigtig til børn med forstoppelse - det handler især om rigeligt væskeindtag, slaggerig kost og surmælksprodukter. Derudover talte vi om vigtigheden i at han bliver rørt, bruger sig selv motorisk og også har faste toilettider.
Jeg går ud fra at du sammen med afføringsmidlerne, som din dreng får, er opmærksom på hvordan han spiser, så maven også holdes igang naturligt. Det er vigtigt at han får afføringsmiddel, så maven fungerer og det lyder som om at det i en periode har fungeret rigtig godt hos jer, men i takt med at I er trappet ud af afføringsmidlerne, er forstoppelsen kommet igen. Måske har I trappet for hurtigt ud?
Det må under alle omstændigheder være rarere at få ham til at spise eller drikke afføringsmiddel dagligt over en lang periode og på den måde holde maven igang, end det er at skulle give ham lavement, som lyder til at være et overgreb, hver gang det er nødvendigt ... Det er rigtigt synd :o(
Jeg kender ikke til Forlax Junior - er det et alternativt præparat? Normalt anbefaler man Laktulose, Miralax eller Movicol til børn ... Men hvis det han får er ordineret af en mavespecialist, så må det være fint. Det er dog vigtigt at I ikke trapper for hurtigt ud af det, han må ikke opleve det svært at komme af med sin afføring, så vil han holde sig og det vil kun gøre problemerne værre.
Det er rigtigt at en skammel ved jeres toilet kunne hjælpe ham til at slappe af - har I en børneskammel stående beregnet til toilettet? Hvis ikke kunne I måske købe en sammen med jeres dreng, så han selv får lov til at vælge og ved hvad den skal bruges til ...
Det lyder som om at han lige nu skal gøres tryg ved jeres toilet og skal have lov til bare at sidde der, måske få en historie der imens han sidder ned og tisser og 'slår en prut', hvilket han måske vil synes er sjovt. Stille og roligt i takt med at han gøres tryg, så kan han så forsøge at presse og kommer der noget er det jo rigtig godt. Gør der ikke, så var det godt han prøvede.
Det er også vigtigt med faste toilettider, man ...
... går altid på toilettet inden man går i seng og som det første når man står op, ligesom man også går på toilettet inden man kører op for at handle osv. Det gælder ikke kun ham, men gælder jer alle. Som udgangspunkt skal han tisse på toilettet, da han er renlig med vandladning.
Hvis han gerne vil stå op at tisse, så er det også helt okay, men prøv at få en aftale igennem om at han to gange dagligt sidder på toilettet i 5-10 minutter. Tarmene arbejder mest 20 minutter efter et hovedmåltid og derfor kan det anbefales at de to faste toilettider er 20 minutter efter han har spist morgenmad og aftensmad.
Og så tænker jeg også at I skal prøve at tale med ham om hvordan han fungerer. Læs bøger om hvad der sker med maden vi spiser, at den går ned i maven, kommer ud som afføring. Han skal lære at lytte til sin krop og dens signaler. Læg mærke til om maven rumler, tal med ham om det og fortæl ham at den siger tak for mad og viser at maden er igang med at komme igennem systemet - og så er det tid til toiletbesøg. Han skal give sig god tid morgen og aften, I må gerne læse en bog imens, men det skal ikke gøres til en leg, han skal vide, hvorfor han sidder der :)
Læs bøger om afføring - læs f.eks. bogen "Gæt en lort" af Sebastian Klein eller bogen "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på den hoved". Det at tale om afføring som noget naturligt og noget I er helt afslappede omkring, vil kunne hjælpe ham.
Og så skal I naturligvis give ham masser af opmærksomhed, fortælle ham hvor dejlig han er, hvor meget han betyder for jer og hvor skøn en dreng I har i ham. Det er vigtigt at styrke hans selvværd og give ham følelsen af at han er noget ganske særligt, at han har værdi, fordi han er lige præcis den han er. Jo mere han mærker dette, jo mere ro kommer der sandsynligvis også over hans angst for at gå på toilettet. Om problemet er psykisk ... tja det er svært at sige, i hvert fald tænker jeg at det er vigtigt at I forsøger at styrke hans selvværd.
Hvis han vedbliver at have problemer, så synes jeg I skal få en henvisning til børneafdelingen, det kan I få af jeres læge.
Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

