Svar: Svært ved at falde i søvn om aftenen
Kære Emilies mor
Tillykke med lillesøster og tak for dine pæne ord om min brevkasse ;)
Der er især tre ting som jeg umiddelbart tænker på, i forhold til lille Emilie og hendes protest mod at overgive sig til søvnen om aftenen.
Det ene er mælkeindtag. Du skal være sikker på at hun får mælk nok dagen igennem. Hun er ved at nå en alder, hvor hun naturligt er mere opmærksom på verden, meget let bliver fanget af ting omkring jer og derfor kan have svært ved at koncentrere sig helt om brystet. Måske har du lagt mærke til dette? Det betyder at børn i denne alder, nogle gange begynder at slatspise lidt og så får de ikke helt den mælk de egentlig behøver. Ved at blive fyldt godt op dagen igennem, får man ofte mere ro på om aftenen.
Det andet jeg overvejer er, som du også selv er inde på, om Emilie er overtræt. Det går fint om dagen, hvor I to er hjemme, men det kammer over sidst på dagen, - helt naturligt, det handler om at der er meget mere uro i hjemmet om eftermiddagen. Storebror er hjemme og han er i en meget aktiv alder :), far kommer hjem fra arbejde, der skal laves mad og ordnes en masse praktiske ting, fjernsynet kører og der er bare mere uro i hjemmet.
Det påvirker hende naturligvis og det kan her være en god idé at lade hende sove udenfor i barnevognen, eller afsides i soveværelset eller lignende, for at få skabt lidt mere ro. Ligesom I også må prøve at minimere uro af fjernsyn osv. hvor storebror naturligvis skal have lov til at være der - han ...
... kan jo ikke gøre for at hun er kommet til og har ikke en alder, hvor man kan forvente at han kan tage mere hensyn end han sikkert allerede gør :)
Og det tredie jeg tænker på er rytmen omkring søvn om dagen. Du skriver at hun sover 2 lure + en powernap og det kan være rigtig fint og helt okay - men du fortæller også at hun ofte kun er vågen 5 kvarter mellem hver lur og jeg tænker at så bliver eftermiddagen og aftenen hurtigt meget lang ... Derfor kunne løsningen for jer måske være at arbejde på at hun er lidt mere vågen mellem sine lure om dagen og så trille hende en tur sidst på eftermiddagen, hvor hun så kan sove en lidt længere 3 lur. Det kunne godt give jer lidt mere ro om aftenen.
Det kan naturligvis betyde at hun så går lidt senere i seng, men det gør heller ikke noget, hvis hun så bare er glad og rolig. Det er okay at græde et par minutter, det er okay at være træt og have svært ved at overgive sig til søvnen, men hun skal ikke være ulykkelig i timer :)
En anden metode om aftenen, kan være at du lægger dig med hende i soveværelset, ammer hende i søvn i jeres seng, for nedrullede gardiner og hvor der er fuldstændig ro. Lige netop nu og med den alder hun har, så kan det være en rigtig god idé at lægge sig med hende, for at få hende til at koble helt fra og overgive sig til søvnen og at blive ammet i søvn, vil i denne situation være helt okay. Det kan ændres senere hen.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre frem, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

