Annonce

Annonce

Svar: Vågner alt for tidligt


20. juli 2009

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja

Min umiddelbare tanke er, at jeres dreng har behov for at få lidt mere mælk end han får lige nu. Jeg vil derfor umiddelbart anbefale jer at I i første omgang forsøger at give ham en flaske sen aften i håb om at han så kan sove lidt længere inden han vågner og har behov for mælk igen.

I stedet skal formiddagsflasken så væk, så de 3 flasker dagligt, som han nu har brug for ligger tidlig morgen, aften og sen aften. Derudover skal han have mere rigtig mad.

En dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre (giv det en chance)

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og også gerne lidt frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur ca kl. 10, sover 45 minutter

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, rester fra aftensmaden, det kan være stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer, en kartoffelbåd osv. som han kan spise. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk (rest fra aftensmaden eller mos fra glas). Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl. 13.30, sover måske 1½ time, måske lidt mere, det er helt fint :)

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt i hånden, evt lidt tykmælk med rugbrødsdrys. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Kan spise mere eller mindre det samme som I andre naturligvis moset i en konsistens han kan kapere. Suppleres også med mad i stykker - frikadellen kan gives i stykker og kartoflerne moses med sovs :) Vand af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød afhængig af hvor ...


Annonce

... meget aftensmad han har spist.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske som gives mere eller mindre i søvne, den skulle gerne fylde ham op, så han ikke vågner helt så tidligt for at få mad igen og klar til at starte dagen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Som I kan se ligger lurene i løbet af dagen måske også lidt senere end I gør lige nu. Når man vil ændre på et barn med en tidlig søvnfase, så er det nemlig vigtigt at ændre på hele dagens rytme og ved at putte ham lidt senere dagen igennem, så kan I også få ham til at sove lidt længere og stå lidt senere op :)

Jeg kan ikke ud af jeres brev se hvad tid I putter til formiddagslur og middagslur, men det er en faktor I skal medtænke udover madindtag dagen igennem ...

Man flytter normalt med 15 minutter dagligt. Det vil sige, at hvis I lige nu putter ham til formiddagslur kl. 09, så skal I i stedet putte ham kl. 09.15, næste dag kl. 09.30, så 09.45 osv. indtil I rammer det tidspunkt I ønsker. Det er vigtigt at han samtidig ikke begynder at sove længere lure om dagen, men stadig kommer op til vanlig tid og så puttes til ønskelig tid igen. Ved at holde søvnen stabil på denne måde dagen igennem, kan man påvirke barnets rytme, barnets indre ud og således være heldig at få en time ekstra om morgenen. Det er altså hele dagsrytmen man skal se på og ændre på, det nytter således ikke noget at man f.eks. putter barnet en time senere om aftenen, så vågner han stadig til samme tid og har bare sovet en time mindre ... :o)

Så vil man ændre på en tidlig søvnfase skal man gøre det ved at ændre på hele dagens rytme. Jeg håber ovenstående plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce