Brev:
Urolig søvn og svøb

Hej Helen,
Min søn er 9 uger gammel. Vejer knap 6 kg og har taget 350 gram på i snit pr uge siden fødslen. Han bliver ammet fuldt - har dog suppleret med en smule mme nogle aftener pga problemer med at lægge ham til i de sene timer (jf tidligere brev). Han er glad og aktiv, når han er vågen i løbet af dagen.
Mit problem er, at han er meget urolig når han sover. Og han kan være svær at få til at sove i det hele taget. Især er han meget svær at få til at sove om aftenen. Han kan nemt være vågen fra kl. 18 til kl. 23. Og selvom han virker træt, vil han bare ikke sove. Når han så sover, vågner han meget nemt igen. Han sover meget uroligt - giver sig, strækker sig, presser, knirker, brummer, stønner, men græder sjældent. Hans arme flagrer rundt og ender så ofte med at vække ham og gøre ham lidt ked af det. Og han om natten kan dette stå på i flere timer, hvor han synes at være i en tilstand mellem søvn og vågen. Ofte får han afføring i forbindelse med morgen-hygiejnen, men det er ikke altid. Den urolige søvn ender altså ikke konsekvent med afføring.
Vi begyndte så for en uges tid siden at svøbe ham og det har hjulpet gevaldigt på søvnen. Han er både nemmere at få til at falde i søvn og han vågner nu ikke længere af den urolige søvn. Dog er aftenerne ikke anderledes - her er han stadig meget svær at lulle i søvn. Og her bliver han temmelig ked af at blive svøbt - som om han ved, at det betyder at han skal sove.
Dette er uanset om vi har ...
... haft en god dag (3 gode 2-timers lure, typisk 9-11, 12-14 og 16-18), amning ca hver 3. time og oftere amning om aftenen) eller om vi har haft en dum dag, hvor han ikke har sovet ordentligt (sker især hvis vi er ude med ham). Dog er der den forskel, at de gode dage ender med en vågen og rimelig glad dreng om aftenen og de dårlige dage ender med en vågen, men meget pjevset dreng om aftenen.
Mine spørgsmål lyder som følger:
1) Hvor længe kan vi regne med, at han sover så uroligt. Lægen mener, at det skyldes et umodent tarmsystem/nervesystem og at det går over ved 3-4 måneders alderen. Kan vi så regne med, at han sover roligere til den tid?
2) Hvor længe vil du tro, at vi bliver nødt til at svøbe ham? Hvornår får han mere kontrol over sine bevægelser?
3) Kan jeg være helt sikker på, at det er ok at svøbe ham? Selvom jeg kan se, at det virker enormt positivt på hans søvn, så er der noget inden i mig, der protesterer - jeg synes, at det virker som en spændetrøje og må være ubehageligt...
4) Hvad gør vi med aftenerne? Alt det, der virker om dagen, virker bare ikke om aftenen. Og slet ikke hvis han er blevet overtræt. Hvordan i alverden får man en træt dreng til at sove, når han ikke vil? Kan sagtens leve med at han er vågen hele aftenen, hvis han er glad, men synes, at det er utrolig synd for ham, hvis han er ked af det...
Håber ikke, at det var for stor en mundfuld - det er svært at fatte sig i korthed.
Bedste hilsner
Randi
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger