Svar: Forkælet?
Kære Heidi
Det er efter min mening ikke forkælelse at tage om sit barn, hjælpe det med at blive beroliget og have det godt - det er omsorg!
Børn i din datters alder får ofte fortvivlelsesanfald og det handler ikke om at hun er uartig, hysterisk, prøver grænser eller lignende. Hun er derimod oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv. Det kan sagtens være små bitte ting, der i de voksnes øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det.
Det betyder at man skal sætte sig hos hende, holde om hende og sætte ord på: "Bliver du bare så ked af det lige nu" eller "driller skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende at mor skrællede æblet, når du hellere ville have det skåret ud ...".
Når hun føler sig forstået og lyttet til, så falder hun naturligt til ro - præcis som du også oplever, så du gør det rigtigt. At hun føler sig forstået er ikke det samme som at hun får sin vilje. Du skal stadig også sætte grænser og der er visse regler, det hører med til at blive opdraget. Man må ikke smide med maden, man må ikke ...
... tegne med tusser i sofaen eller hvad der nu kan ske og her skal hun naturligvis have at vide, når hun gør noget forkert.
Hun husker bedst, hvis hun eller tingene bliver flyttet, så har hun fat i noget du ikke vil have hun rører ved, så fjerner du enten din datter imens du siger nej, eller fjerner tingene. Og ja, så bliver hun sur, hun bliver frustreret og gal - igen fordi tingene ikke går som hun gerne vil og så sætter du ord på og prøver at give et alternativ "du bliver sur, når du ikke må kaste bolden indenfor, men kom, så går vi udenfor og spiller bold" eller "det er også dumt at du ikke må få en is nu, men du kan få et stykke agurk i stedet for".
Jeg sammenligner det ofte med en situation, hvor man går ind til sin arbejdsgiver for at fortælle at man er utilfreds med noget. Der er meget stor forskel på om du bliver mødt med "hold dog op med at være så hysterisk" eller i stedet mødes med et "det kan jeg godt forstå". Det betyder ikke at din arbejdsgiver gør som du har bedt om, men det er vigtigt at du føler dig lyttet til og at du har en opfattelse af at din mening også tæller. Så får du det meget bedre og sådan er det også med børn :)
At lytte til sit barn og anerkende barnets følelser er omsorg og ikke forkælelse.
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

