Annonce

Annonce

Brev:

Start i vuggestue - 9 mdr.


20. juli 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Start i vuggestue - 9 mdr.

Kære Helen!

Jeg håber du har haft en dejlig sommerferie.

Så kom tiden hvor min barsel synger på sidste vers. Det sidste år er simpelthen gået så hurtigt. Det er på en gang skræmmende og også dejligt at tænke på at skulle på arbejde igen. Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til mit job (som sygeplejerske) som jeg elsker, men alligevel ville jeg hellere gå hjemme hos Maj altid hvis jeg kunne, så der er en meget tve-tydig fornemmelse jeg har i maven.

Jeg kan få tårer i øjene ved tanken om at hun skal afleveres og tænker også meget over, hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen. Jeg går ned på 32 timer og med weekendvagter hver 3. weekend i 12 timers vagter, så det giver jo en hel del fridage i løbet af hverdagene. Vi begynder at køre hende ind i institutionen d. 3 august og d. 12. august skal jeg starte på arbejde. Spørgsmålet går på hvordan vi gør det bedst?

Maj er stadig meget et trygheds-barn som har det bedst med at være i favnen på mor, når vi er nye steder eller der kommer gæster på besøg. Far kan også bruges lidt efterhånden, men helst mor når jeg er der. Far har været alene med hende en del gange her i sommerferien, hvor jeg så er kørt et par timer og har lavet nogle ting med min bonusdatter som har været her i 3 uger. Det er gået fint, men hun er meget omklamrende når jeg kommer hjem. Hun er aldrig blevet passet af andre endnu...(!)

Vi er dog begyndt at observere at hun er blevet mere modig her de sidste par uger, hun kan finde på at kravle ind i andre rum end der hvor vi er og kravler også lidt på opdagelse når vi er i haven, hvor hun før ikke turde kravle længere væk end et par meter og så blev helt ulykkelig. Hun er også begyndt at turde tage lidt kontakt til andre når vi f.eks er ...


Annonce

... ude at handle, før begyndte hun at græde hvis kassedamen kiggede på hende eller sagde noget til hende, nu kan hun godt få et lille smil. Det er rigtig dejligt at se. Familiemedlemmer som vi ser ofte vil hun også godt være ved (meget lidt) uden at begynde at græde lige så snart hun kommer derover. Sidder hun hos mig er der ingen problemer så charmere hun og stor-trives med at være i centrum.

Hun skal gå i en integreret institution et sted som vi er helt trygge ved og som har et værdigrundlag som hendes far og jeg helt kan stå inde for. Pædagogerne virker meget kompetente og der er en rigtig god stemning når man træder ind af døren. Vi har kun hørt godt om dem og vores nabo har arbejdet i den gruppe hun skal gå i og har også kun godt at sige om dem. De er 12 børn på stuen og 4 pædagoger til at tage sig af dem så de er rimeligt normeret.

Da vi var til indkørings-samtale sagde pædagogen at de ville anbefale, at jeg var der så meget som muligt med Maj i den første uge, at det var mig som gav hende mad, mig som puttede hende til formiddagslur og middagslur osv. Hvad er dine erfaringer mon med det? Jeg tror ikke pædagogerne kan få lov til noget som helst med Maj når jeg er der. F.eks gider hun ikke spise eller drikke når både far og jeg er der og far tilbyder hende noget, så er det kun mor. Er jeg der ikke kan far sagtens bruges. Er det bedre jeg så trækker mig eller er det fint på den måde?

Er der nogle reaktioner vi skal være særligt opmærksomme på og hvad tænker du om at jeg har Maj hjemme på fridage også i indkøringsperioden? Er det bedre for hende at komme afsted hver dag?

Undskyld det blev lidt langt, men jeg bekymrer mig en hel del... måske unødigt?

Tak for dine tanker og hjælp.

Med venlig hilsen
Sus

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce