Annonce

Annonce

Brev:

Vores datters natteroderi


20. juli 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Vores datters natteroderi

Hej Helen

Vi er en familie bestående af fire medlemmer, som desperat har brug for div råd ift vores datter på 2 år og 2 mdr. Førnævnte blev for tre måneder siden storesøster til Konrad.

Omvæltningen med en lille ny i huset har hun, givet grundet sin unge alder, tacklet utrolig flot. Hun elsker sin lillebror og hjælper, på egen opfordring, til med alt det hun kan. Som forældre forsøger vi på bedste vis at fordele sol og vind lige, således hun ikke oplever et svigt. Det ser ud som om det virker.

Lidt om vores datter: Beate er født nysgerrig!! hun sad uden støtte da hun var 5 mdr, gik uden støtte da hun var 8 1/2 mdr og mestrer motoriske udfordringer svarende til en 3-4 årig og taler næsten rent. Hun lader sig ikke begrænse af noget. Hun har altid haft et lille søvnbehov, hvorfor hun i en alder af 11 mdr kun sov en time om dagen. Hun har dog altid været eminent til at sove om natten (sover på eget værelse) og kommer, efter eget ønske, i seng kl.19 hver aften, (putteritualet varer ca ti min.) hvorefter hun falder i søvn i løbet af 5-10 min. Alt dette uden problemer.

Vi har dog fået den kedelige vane, at servicere hende med sutten når hun vågner om natten, hvilket typisk er 1-2 gange, hvorefter hun falder i søvn med det samme. Vi har forgæves forsøgt, at lægge en masse sutter i sengen, men damen ved jo at vi kommer. Nå, nu til det egentlige problem:

Beates natlige opvågninger er blevet tiltagende og omhandler ikke kun sutten, men er derimod efterfulgt af skrigeri om at hun vil op og lege ell over i sin store seng (hun har en stor seng ved siden af sin tremmeseng. Dette uanset tidspunkt.

Typisk vågner hun allerede mellem kl.04-04.30 og hun falder IKKE i søvn igen. Vi er ...


Annonce

... begge modtandere af, at lade hende ligge og græde, hvorfor vi med jævne mellemrum går ind til hende og kærligt, men bestemt beder hende om at lægge sig til at sove igen. Dette forgæves. Vi lader døren stå på klem og har et lille lys tændt, da hun er blevet bange for mørket. Men vi føler os fanget mellem to onder. På den ene side kan hun ikke sove når der er mørkt, men omvendt kan hun ikke finde ro når lyset er tændt (selvom det kun er en vågelampe) Hun er simpelthen al for nysgerrig.

Hun er envidere kommet i selvstændighedsfasen med alt hvad dertil høre af vil selv, udtalte raserianfald osv. Hun er, og har altid været, en MEGET viljefast og bestemt pige som ved hvad hun vil, og hvornår hun vil det. Men med en god portion tålmodighed og qua mit job som pædagog støtter vi hende i hendes bestræbelse på selvstændighed. Problemet er at selv samme vilje er omend endnu mere markant og udtalt om natten.

Vi har forsøgt at putte hende senere, men med det kedelige resultat, at hun så vågner endnu tidligere. Man skulle så tro at de tidlige morgener ville resultere i en længere middagslur, men nej. Ofte sover hun kun 40 min. Det er som om middagslurene bliver kortere og kortere for hver uge der går.
Det skal i øvrigt lige tilføjes, at hun ikke vil sove videre i vores seng om natten. Det har hun aldrig ville, ikke engang under sygdom.

Hvad søren stiller vi op? Acceptere at hun vågner mellem kl fire og halv fem hver morgen, eller skal vi fortsætte kampen, som indtil videre har stået på i lidt over en måned!? Med det sagt så er Beate altid glad og kun "gnaven" når hun ikke har fået sin søvn.

Jeg håber du har kunne finde en sammenhæng i dette lange brev.

Mange Hilsner
Familien Bæk

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce