Annonce

Annonce

Svar: Kostproblemer


20. juli 2009

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette

Det er vigtigt at Marcus fortsat for masser af mælk, hans mælkebehov og også væskebehov er stort og derfor er det vigtigt at skemaden stadig kun er små mængder - det er bedst for ham at få mælk.

Da han tilsyneladende er glad for skemad og nyder at få dette, så synes jeg det er okay at du giver ham det to gange dagligt. Men kun lidt - du kan give ham en ½ dl. grød to gange dagligt, det er bedre end 1 dl. på en gang. Du kan supplere og ændre lidt på smagen af grøden ved at bruge lidt frugtmos som topping, du kan på en ren risgrød også bruge f.eks. lidt gulerodsmos som topping og på den måde få ham stille og roligt igang med grøntsagsmos. Så kan han få grød til frokost og grøntsagsmos til aften.

Sammen med skemaden skal han have vand af kop, men derudover skal han ammes. Hvis han ikke vil ammes, så skal han have flaske. Modermælkserstatning er det bedste alternativ til modermælk og kan han ikke lide det ene produkt, så må du forsøge med et andet. Jeg ved at mange forældre synes at HIPP modermælkserstatning smager lidt sødere end de andre typer og at børnene gerne vil have dette. Det er et forsøg værd, og så er det jo økologisk :)

Hvis det er flasken og ikke indholdet han protesterer over, så kan du evt. malke din egen mælk ud og give ham det på flaske. Det kan også være med til at øge din mælkemængde lidt og gøre, at han atter viser interesse i at spise af brystet om dagen.

Det er meget svært og også hårdt for dig, hvis du skal dække hans behov for mælk og væske om natten. Han har en alder lige nu, hvor han naturligt følger rigtig meget med i verden og meget let lader sig forstyrre. Prøv derfor om du kan lægge dig med ham i soveværelset for ...


Annonce

... nedrullede gardiner, og am ham liggende i din seng, for at se om du så kan få ham til at spise. Altså bruge samme princip om dagen, som du lige nu bruger om natten - mælk om dagen er et must!

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes i mors seng og sover lidt videre

Formiddag 9-9.30: Ammes (flaske) og puttes til formiddagslur

Frokost 12: ½ dl. grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes (flaske) og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 16-17: Ammes (flaske)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover sin 3. lur

Aften 18.30: ½ dl. grød eller måske lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes (flaske) og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Ammes

Midt nat 03: Ammes. De fleste børn er omkring 6 måneder inden de kan undvære denne amning.

Det tager tid at komme igang med skemaden og det er vigtigt at du holder mængden af skemad nede netop for at give plads til mælk efterfølgende. De to måltider skemad dagligt, som skitseret i denne plan kan du bibeholde til han er ca 6. måneder, heromkring kan han øges til 3 måltider. Igen gælder at det her er bedre at give ham 1 dl. x 3 dagligt i stedet for 1½ dl. x 2, netop for at give plads til mælkeindtag, men også for at give ham mere variation og dermed flere forskellige fødevarer, vitaminer, mineraler osv.

Der findes mange forskellige slags modermælkserstatning og du må prøve dig lidt frem, hvad han godt kan lide. Det kan være HIPP, NAN, Allomin eller Babymælk fra Arla. Det smager alt sammen forskelligt. Måske er du i mødregruppe og kan få smagsprøver fra de andre, så du ikke skal købe dig fattig i noget han ikke bryder sig om :)

Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce