Brev:
Vuggestue og sygdomme
Hej Helen.
Jeg har en masse bekymringer i forhold til, at min datter skal passes i en vuggestue. Det drejer sig primært om alle de sygdomme, som hun har STOR risiko for at få i sådan en "bakteriebombe" som en vuggestue er.
Vi har haft vores datter ude af institution i 6 mdr nu pga. hun blev ved med at blive syg (ikke alvorligt, men dog meget skidt), så for at vores arbejdsliv skulle kunne fungere har vi så haft et halv års befriende pause, hvor farmoren har passet hende og vi ikke hele tiden skulle have barn syg (det har hele tiden været så grelt så hun har været i vuggestuen 2 dage og så syg 7-14 dage og så fremdeles. Så hun - og vi - har aldrig prøvet at "rigtigt gå i vuggestue". DVS. vi har aldrig set fordelene ved det, da hun har været mere hjemme syg end i vuggestuen).
Jeg ved godt, at børn i vuggestuer er tit syge, men i forhold til mine veninder, så har det her ikke fungeret for os og det er jeg på sin vis lidt ked af - for det er vel sundt for min datter at være sammen med andre børn og omvendt giver det lidt mere frihed i hverdagen. MEN pga. ovenstående og ikke mindst den rotarvirus, som min datter fik i vuggestuen og blev indlagt med (som du kan læse af tidligere brev) så er jeg MEGET bekymret for at skulle starte min datter i vuggestuen nu igen.
Det ...
... skal siges, at min forhistorie er, at jeg havde en temmelig traumatisk fødsel, hvor det var ved at gå galt, og som jeg stadig idag går til terapi for i GAIA-instituttet. Efter den fødselsoplevelse har jeg stærke bekymringer for, at der skal ske min datter noget - især sygdomme tænker jeg meget over (jeg er selv sygeplejerske - og min faglige viden hjælper mig ikke altid i mit private liv ;-)).
Jeg har det generelt godt nu - og nyder min datter og vores liv sammen med faren, MEN disse bekymringer nager meget og tager meget af min tankegang. Det hjælper slet ikke, at der nu er kommet den influenza A - for når nu man kender smittefaren i vuggestuer, så føler jeg det meget skræmmende at sende min datter ned i institution for den er jo farlig for børn...???
Jeg håber, at du måske har lidt viden, der kan hjælpe mig til at bekæmpe mine bekymringer, for jeg vil så gerne kunne nyde det, at min datter skal i vuggestue og lege med andre børn. Det skal siges, at før jeg fødte min datter bekymrede jeg mig næsten aldrig om noget - så det er levn fra den oplevelse jeg har haft. Samtidig vil jeg rose med store ord Gaia-instituttet, der er virkelig gode - såfremt du skulle have brug for at anbefale dem til andre.
Jeg ser meget frem til dit svar.
På forhånd tak.
Den bekymrede mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.