Annonce

Annonce

Svar: Vuggestue og sygdomme


20. juli 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :) Jeg er jo i den heldige situation, at jeg har fået lov til at følge dig og din datter, siden hun var en ganske lille pige på kun 3 måneder og jeg ved derfor godt, at I har haft en lidt svær start på det hele ... Her tænker jeg både på problemer med kolik, refluks, mavebesvær og så naturligvis de perioder med sygdom, som I har været igennem.

At du er sygeplejerske hjælper ofte, fordi du kan handle, du kan reagere hensigtsmæssigt, men det kan som du skriver også nogle gange være en hæmsko, fordi du måske ser ting eller tror at situationen er værre end den er og det er naturligvis problematisk. Det er dejligt at høre, at du har fået god hjælp og stadig får hjælp til at få talt om alle dine tanker, det er vigtigt og betyder rigtig meget i hverdagen for jer alle tre :o)

Jeg tror det er meget vigtigt at du forsøger at holde tingene lidt adskilt. Det er rigtigt, at din datter naturligt vil få flere infektioner i vuggestuen, end hun vil få derhjemme, men det betyder jo ikke at hun bliver så syg, at det kræver indlæggelse eller at hun pludselig kommer til at fejle noget, som ikke kan behandles. Risikoen for at få Influenza A (H1N1) er ikke særlig stor og de fleste som bliver smittet med denne form for influenza, vil opleve et mildt sygdomsforløb sammenlignet med den almindelige vinterinfluenza som vi normalt har i Danmark ...

Hun vil naturligvis kunne blive forkølet, få mellemørebetændelse osv. ligesom hun også vil kunne få skoldkopper og andre sygdomme, som hører til i vuggestuer og børnehaver og især i vinterhalvåret, vil hun være særlig udsat. Netop Rota-virus som du er bange for, kan man jo vaccinere imod og det kan du også tale med jeres læge om.

I forhold til smittefare og smitterisiko, så er der ...


Annonce

... naturligvis nogle ting som gør sig gældende. Der er de mere 'indre ting' som handler om at styrke din datters immunforsvar. Det vil sige, sørge for at hun får en sund og varieret kost, med masser af fibre, proteiner, vitaminer og mineraler. Det er i forbindelse med immunforsvaret særlig godt at give hende fisk. Fisk indeholder blandt andet Selen og netop Selen fungerer som antioxidant.

Der er også de ydre ting, som har stor betydning: Hun bør ikke udsættes for tobaksrøg hjemme eller ude, hun skal bruge sig selv fysisk, hun skal lege ude, have frisk luft - d-vitamin via sollyset osv. Du skal sørge for at have et godt indeklima, der skal gøres rent, dyner, puder, rullemadras, sengelinned osv. skal vaskes jævnligt og så skal I sørge for generelt at have en god håndhygiejne.

Netop håndhygiejne er meget vigtigt for at nedbringe antallet af infektioner - især i daginstitutioner og mange steder har man allerede gjort flere tiltag hertil. Det er f.eks. at puslepuden afsprittes efter hver skiftning, at både barnets og pædagogernes hænder vaskes i forbindelse med bleskift, pudsning af næse, når de spiser mad.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

De fleste daginstitutioner har en hygiejnepolitik og jeg synes du skal tale med pædagogerne i vuggestuen om hvordan de griber det an. Mange institutioner har helt fast retningslinier omkring hygiejne og følger sundhedssstyrelsens bog "Hygiejne i daginstitutioner" og i nogle kommuner kommer der også hygiejne-kontrol, ofte lavet af sundhedsplejerske eller kommunallæge.

Det er således noget man er meget opmærksom på og det vil være helt relevant at du drøfter med institutionens personale, hvad tanker de gør sig omkring det at nedbringe smitte blandt børnene.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat. Knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce