Svar: Mælk - 12 mdr.
Kære Lone
Hvor er det dejligt at ammestoppet gik smertefrit for jer begge, det er altid lettest at stoppe, når barnet selv begynder at sige fra og det lyder som om at du her har ramt det helt rigtige tidspunkt :) Tillykke med det - og også tillykke med 1 års dagen, en stor dag!
Det anbefales at børn fra 1 års alderen tilbydes mellem 350-500ml letmælk eller mælkeprodukt dagligt, da det sikrer dem især kalk, som er vigtigt til opbygningen af deres knogler.
Hvis barnet ikke tåler mælk, altså har mælkeallergi, så anbefales det at man giver barnet speciel allergivenlig modermælkserstatning og er der tale om et barn som 'bare' ikke bryder sig om smagen af mælk, så kan man supplere med et dagligt calciumtilskud.
Calcium er en vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en rolle. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering.
Det anbefales at børn i alderen 12-23 måneder får 600mg calcium dagligt. Dette dækkes hovedsageligt gennem mælk. Det er almindelig drikke mælk, surmælksprodukter, mælk som indgår i madlavningen osv.
Det er dog ikke sådan at man bare kan give barnet en masse ekstra calcium, for et for højt et indtag har negativ effekt på jernoptagelsen. Jern er særligt vigtigt for barnets evne til at transportere ilt rundt i kroppen.
Det er derfor nødt til at være en balance at få tilført barnet det, som er nødvendigt af forskellige vitaminer og mineraler og altså også calcium. Så hvis din dreng ikke indtager hverken drikke mælk, yoghurt eller lignende, så vil det være helt relevant at du taler med lægen om, hvorvidt han skal tilbydes en kalktablet dagligt, eller om en ...
... multivitamintablet med calcium måske vil være nok for ham. Det skal være en lægelig vurdering.
Du skriver at du har prøvet med almindelig mælk, har du givet ham sødmælk eller letmælk? Mange børn kan faktisk bedre lide letmælk, så prøv om du kan finde mælk med 1,5% fedtindhold, hvor I bor. Det er også letmælk der anbefales nu :) De meget fedtfattige mælketyper som kærnemælk, skummetmælk og minimælk anbefales ikke til så små børn, men først omkring 3 års alderen. Derfor kan det desværre også være lidt problematisk med koldskål fordi det ikke er fedt nok og derudover jo indeholder en del sukker, vanille osv.
Man kan dog lave koldskål selv og hvis du har lyst til det, så bør du udover kærnemælken også tilsætte tykmælk og pasteuriserede æg, så du får fedtindholdet sat lidt op :) Du kan finde opskriver på hjemmelavet koldskål ved at søge på nettet ...
Yoghurt er også en god måde at sikre ham mælk på og du kan gøre yoghurten mere interessant ved at komme frugtmos, friske bær, revne æbler, rugbrødsdrys, musli eller lignende på som topping. Man kan også købe drikkeyoghurt - men hold godt øje med sukkerindholdet, de kan let blive for søde.
Du kan også komme mælk på f.eks. frugtgrød eller på grød i det hele taget. Det vil være rigtig godt at du laver f.eks. havregrøden om morgenen på mælk ligesom du også kan hælde mælk på toppen. Du kan også give ham sovs til maden, bruge ost i madlavningen osv. for at få lidt mælk ind den vej.
Der er ikke så mange alternativer til mælk, det er bedst at drikke mælk og spise mælkeprodukter og gør han ikke dette, så er calciumtilskud nødvendigt.
Børn har brug for calcium (mælk) så længe de vokser, også i skolealderen er det vigtigt, derfor har man på mange skoler i DK også mælkeordning ...
Jeg håber ovenstående er svar nok på dine spørgsmål og at du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat og ha en rigtig god fødselsdag :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

