Svar: Dagsplan - 5 mdr.
Kære E´s mor
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud :)
Det I skal ændre på, når E bliver 6 måneder, er at tilbyde ham større variation af grød og mos. Han må gerne begynde at få lidt havregrød, øllebrød, flerkornsgrød og han må også meget gerne få alle former for grøntsager. Han skal have mad, som begynder at smage af mere, mad som tager udgangspunkt i jeres mad.
Af grøntsager kan du lave mos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum, men netop rodfrugter er ofte et stort hit hos børn, fordi de har den lidt sødere smag :)
Og så skal du også igang med lidt kød eller fisk i grøntsagsmosen. I begyndelsen ikke særlig meget, kun lige til at give en lille smule struktur, men for at få ham lidt igang. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen. Det kød og fisk du bruger bør altså være kogt og skal gives meget findelt, - hakket kød er ofte bedst at starte med og du kan lave små kødboller eller bruge indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det.
Fisk skal også koges eller laves i ovnen. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og dette kan du sagtens give ham, igen tag udgangspunkt i de fiskeretter som I selv spiser. Tun på dåse er også i orden. Du skal naturligvis mose eller blende maden til en konsistens som passer ham og så skal han sidde med ved bordet, når I spiser.
Derudover vil det være rigtig godt at du stille og roligt begynder at give ham lidt mad i hånden, mad som han selv ...
... kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt. Det kan være bløde frugtstykker som appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende som han kan sidde og sutte saften ud af, eller det kan være brødskorper, som han kan sidde og opbløde med spyt. Han skal naturligvis være under opsyn, når du giver ham mad i hånden :)
En dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes lidt agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gumle på. En gang imellem kan du også give ham øllebrød her, for at vende ham lidt mere til rugbrødssmagen, men her hjælper 'rugbrødsbjælkerne' jo også lidt til :) Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. ca 13-13.30
Eftermiddag 15.30: Flaske og kan også her tilbydes lidt frugt som om formiddagen og lidt vand af kop.
Powernappen begynder ofte at kunne springes over i 6 måneders alderen ...
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere af jeres mad, tilbydes igen lidt brødskorper eller andet at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske
Du skriver at han nogle gange får flaske sen aften og andre gange ikke. Det er helt fint. I skal dog indstille jer på, at I takt med at skemaden øges og han spiser mere og mere rigtig mad i løbet af dagen og skal have plads til det i maven, ja så vil mælkebehovet skulle dækkes på et andet tidspunkt, netop ydertidspunkterne. Derfor er de flasker som forsvinder sidst ofte flasken aften, sen aften og tidlig morgen ... Hans mælkebehov og dermed også væskebehov er forsat meget stort :)
Jeg håber I hermed har fået lidt idéer til hvordan I kommer videre, det er dejligt at det går så godt med skemaden.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

