Svar: Ud af tremmesengen
Kære KB
Af hensyn til sikkerheden vil det være rigtig godt, hvis I kunne fjerne siden af tremmesengen, så han nu får en mere åben seng at sove i. Du har ret i at det naturligvis kan medføre at han så gentagende gange stiger ud af sengen, men så må I tage ham i hånden og følge ham tilbage igen og igen, så han tilsidst forstår, at det er sengen han skal ligge i og det er sengetid nu :)
Man kan godt sætte sig uden for værelset og læse en bog, men der er altid den risiko ved denne metode, at barnet bliver urolig over at man sidder der. Hvad venter man på, hvorfor taler mor og far ikke til mig, hvorfor reagerer de ikke på de krumspring jeg laver ...?
Derfor anbefaler jeg at man i stedet holder sig i nærheden, er enten på værelset eller lige uden for, så barnet stadig kan se en og så laver man noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge vasketøj sammen. Nogle stille og monotone ting, som gør at jeres dreng kan se, at I rent faktisk laver noget, I sidder ikke bare og venter på at han sover. Og også så han kan se at det der ...
... foregår når han skal sove, faktisk er ret kedeligt.
Samtidig giver det jer mulighed for at berolige ham verbalt og fortælle ham, hvad I vil have ham til "Mor er lige her, læg dig ned skat, du skal sove nu, læg dig ned .." og det at han selv begynder at lægge sig ned i sin seng, har stor betydning for at han begynder at få forstå at det netop er sengetid og ikke legetid nu.
Når I har gjort sådan I nogle dage og han har fundet ud af at sengetid ikke er lig underholdning, så kan I begynde at gå lidt frem og tilbage og må så se hvordan han reagerer - men lige nu er det vigtigt at I forsøger at vise ham at det er nu han skal sove og ikke lege!
I kan overveje om han lige nu skal have lov til at få en kop mælk og måske en banan som substitut for flasken, han naturligt ikke skal have mere. Men det at få lidt mælk og banan kan virke lidt beroligende og godt gøre, at han atter slapper lidt af. Det kan godt i en periode være en del af putteritualet stadigvæk.
Jeg håber I kan bruge mine overvejelser videre, fortsat held og lykke med ham :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

