Svar: Sovetider i løbet af dagen
Kære Lobo
Det er sådan, at vi har behov for en vis mængde søvn på et døgn og vores søvnbehov ændrer sig stille og roligt i takt med at vi bliver ældre. Det er også sådan at nogle sover mere og andre sover mindre og når jeg og andre angiver tidspunkter for søvn, så er dette ud fra et gennemsnit. Det betyder også at når du læser at børn i 6 måneders alderen sover 3-4 timer i løbet af en dag, så er dette et gennemsnitligt tal.
Samtidig afhænger barnets søvn om dagen også af hvor meget barnet sover om natten og din datters samlede søvnbehov ligger på ca 14 timer i døgnet. Det betyder at hvis hun nogle dage sover 12 timers nattesøvn, ja så vil hun naturligt ikke kun sove mere end 2-2½ time i løbet af dagen samlet og det gør hun så ved at sove meget små lure. Hun har jo stadig brug for de små afbræk som lurene giver hende, men hun har ikke brug for at sove særligt længe af gangen - hendes samlede søvnbehov er således dækket.
Hvis du gerne vil have din datter til at sove mere om dagen, så er du således nødt til at se på hvor meget hun sover om natten og så længe hun sover 12 timers nattesøvn, - ja så får du hende ikke til at sove mere end hun gør :)
En plan for dagen til et 6 ...
... måneders barn kan se således ud - og altså en gennemsnitlig plan:
Tidlig morgen 05: Amning/Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk blød frugt at sutte på, vand af kop.
Amning/flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover 45 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Amning/flaske og puttes til middagslur ca kl. 13, sover måske 1½-2 timer
Eftermiddag 16: Amning/flaske, tilbydes igen lidt blød frugt, evt. frugtmos, vand af kop.
Powernappen springes ofte helt over i 6 måneders alderen, nogle børn har dog brug for 20 minutter her
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes igen lidt i hånden at gumle på, vand af kop.
Amning/flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Amning/flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Så hvis din datter sover meget om natten, så vil hendes dagssøvn naturligt være kortere. Jeg håber at planen for dagen viser dig, hvordan en dag kan se ud for et gennemsnitligt 6 måneders barn :o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

