Svar: Sover dårligt om dagen - tænder?
Hej med dig
Jeg tænker at der er flere ting, der spiller ind på din søns uro og hans problemer med at sove længere tid om dagen.
For det første lyder det som om at din dreng for får lidt mælk. Han har brug for det dobbelte af hvad du tilbyder ham lige nu, altså 700-900ml ved siden af sin skemad 3 gange dagligt.
Derudover tænker jeg, at din dreng også naturligt i kraft af sin alder normalt kun vil have behov for at sove to lure dagligt, enkelte børn har brug for en powernap sidst på eftermiddagen, men de fleste begynder at kunne springe denne over, når de er mellem 6-7 måneder.
Jeg sender dig derfor en plan for dagen, som den kan se ud nu:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være f.eks. appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur 9.30-10 og sover ca 45 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og du begynder nu med kogt kød og fisk i mosen. Tilbydes ved siden af ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, sover 1½-2 ...
... timer
Eftermiddag 16: Tilbydes igen lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden som om formiddagen, vand af kop. Du kan også vælge at give ham en flaske om eftermiddagen, for at sikre hans mælkeindtag yderligere
Powernappen begynder ofte at blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere de grøntsager og den mad I andre spiser til aften. Tilbydes igen lidt brødskorper, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter til næste morgen tidlig uden mælk.
Som du kan se af planen så bør din dreng altså få betydelig mere mælk end han får nu, som jeg læser dit brev er du helt stoppet med at amme og giver nu kun skemad?
Jeg håber at planen viser dig hvordan du forener hans behov for flasker (mælkebehov) med tilbud om skemad. Jeg er ret sikker på at det vil give din dreng meget mere ro og gøre at han sover langt bedre, hvis han får mere mælk :o)
Derudover har du naturligvis også ret i at han lige nu kan være ramt at en mavevirus, tænder eller andet, som går ud over hans appetit og som generelt gør ham lidt utilpas og ekstra pylret.
Jeg håber ovenstående hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

