Annonce

Annonce

Svar: Sproglig udvikling for min datter på 14 mdr.


21. juli 2009

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Line

Din datter er rigtig godt igang sprogligt og er i forhold til sin alder længere end de fleste :o)

Jeg giver dig her et overblik over hvordan den sproglige udvikling gennemsnitligt forløber, så får du en idé om, hvor meget din datter kan i forhold til hvad man vil forvente:

Omkring 12 måneder: Barnet begynder at pege på genstande, som det gerne vil have fat i, genstande som det gerne vil have du ser på. Barnet kan f.eks. pege og sige "de?" eller "a de?" i betydningen 'se mor, hvad er det' og når man så svarer 'det er en bold', så vil barnet forsøge at efterligne ordet bold og sige f.eks. "bå" eller lignende.

Omkring 14 måneder: Barnet begynder at følge en sproglig opfordring - det kan f.eks. være at klappe i sine hænder, når du viser hvordan og sige "klappe". Det kan også være at kaste med en bold hvis I sidder på gulvet og kaster den mellem hinanden.

Barnet begynder i denne alder også at pege på en bil og sige "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for se.

Omkring 16 måneder: Barnet begynder at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte "bar" og mor som "maaa" eller "mo".

Barnet begynder også at forstå et nej, vil stadig en gang imellem overhører det fordi udforskningstrangen er for stor, men det ved godt at hvad nej betyder. I denne alder vil de fleste børn kunne forstå ca 70 ord - de udtaler dem ikke selv, men forstår hvad man siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

Omkring 18 måneder: Sproget tager mere og mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv.

Omkring 20 måneder: Barnet begynder at bruge flere og flere navneord og siger af sig selv små ord som lys, bil, bold og lignende.

Omkring 22 måneder: Barnet begynder at kunne sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår.

Omkring 24 måneder: Barnet begynder at sætte små ord sammen til små sætninger f.eks. "min bil" eller "de bar" (i betydningen der er far). Barnet har i denne alder et aktivt ordforråd på 100-200 ord og udviklingen går herfra rigtig stærkt. Barnet begynder at bruge sproget til at fortælle om ...


Annonce

... oplevelser, hvad det vil, hvad det kan osv. og barnet begynder også at tale mere når det leger med sine venner. Børnene taler ikke nødvendigvis rent, det kan faktisk være enormt berigende at høre to 2-årige stå og tale volapyk sammen - de forstår hinanden, de voksne forstår ingen ting :o)

Herefter siger man at der sker en ordspurt eller en ordeksplosion. Et treårigt barn vil således have et gennemsnitligt ordforråd på 600 ord, og her vil nogle naturligvis have lidt mindre og andre betydeligt mere...

Barnet begynder at sætte flere og flere ord sammen, 3-4-5-6 ords sætninger dukker op og også her er der naturligvis store individuelle forskelle. Nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)

Det 3-4 årige barn taler ofte ustandselig og det lærer sig nye ord hele tiden og prøver at udtale disse. Barnet spørger ikke bare hvad noget er, men begynder nu også at spørge "hvorfor?" og "hvordan?".


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

I 4-5 års alderen vil de fleste børn have et ordforråd der ligger mellem 1500-2000 ord og barnet fortæller lange historier. Barnet oplever desuden også 'ordets magt' og hvordan man kan bruge sproget på forskellig vis.

Så som du kan høre sker der hele tiden en stor udvikling med børns sprog og netop det at sproget udvikler sig er det vigtigste. Det betyder mindre, hvor hurtigt det går - nogle børn er meget hurtige, andre har brug for længere tid til det og det er helt okay.

Du spørger om du skal være særligt opmærksom på noget i forhold til din datter sprog og jeg tænker her, at det, som ofte kan give lidt problemer, er at man kommer til at fejltolke og tro at hun er ældre end hun er. Når børn er rigtigt gode til at tale og formulere sig verbalt, så vil man ofte gå ud fra at de er ældre end de egentlig er og derfor vil man som voksen også nogle gange komme til at forvente lidt for meget, man kan komme til at stille lidt for store krav. Krav som hun naturligt ikke kan håndtere, fordi hun jo stadig bare er en lille pige.

Så vær opmærksom på hvordan hun bliver opfattet af andre og lad hende være lille en gang imellem :) og lad hende så læse, snakke og lære alt det hun vil. Endelig ikke hæmme hende, men lad hende endelig tale alt hvad hun kan, det er da kun positivt :o)

Fortsat held og lykke med hende - hvad skal hun dog nå ...? ;)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce