Brev:

Evighedsputning

---

Kære Helen,

Som altid tak for en god brevkasse. Jeg har så meget at skrive, men jeg vil prøve at gøre det så kort og overskueligt som muligt:)

Problem:

Vores datter på 2 år og 2 måneder er meget svær at få til at sove om aftenen. Hun falder søvn i vores seng, hvorefter vi lægger hende over i hendes egen. Vi putter hende ca. kl otte, nogen gange lidt før, nogen gange lidt efter, alt afhængigt af hvor træt hun virker, og derefter tage det ca. en time, før hun sover. Der er ingen gråd eller piv, hun tager bare virkelig virkelig virkelig lang tid om at falde i søvn. Og hun virker så træt!

Når hun endelig sover, sover hun godt, nogen gange hele natten i sin egen seng og andre gange vågner hun op og falder i søvn igen, idet jeg løfter hende over til os, og det er egentlig okay med mig - hendes seng står lige ved siden af vores.

Til lur er der ingen problemer, der falder hun hurtigt søvn enten i sin klapvogn eller igen i vores seng. Vi prøver kun at lade hende sove i en time.

Forhistorie:

Hun har aldrig været en fantastisk sover. Da hun var blot et par uger græd hun meget, inden hun skulle sove, hvilket resulterede i, at vi vuggede/svingede hende i søvn i hendes lift. Hvor andre havde babyer, der sov igennem, var bare det at holde op med at vugge hende efter par måneder, en stor succes for os.

Vi flyttede til USA, da hun var fire måneder, og rejste derefter en del, og det letteste blev at putte hende i vores seng, fordi vi ikke altid havde en til hende. Jeg ammede hende i søvn til, hun var et år, og ligesiden har hun forbundet det at falde i søvn ved at røre ved os, enten med hånden eller foden på en eller anden måde.

Hvad har vi gjort:

Vi har gjort alt muligt. Både godnat-og-sov-godt, hvilket egentlig slet ikke er mig, men jeg var desperat. Det droppede vi dog hurtigt, da hun sidste gang vi forsøgte kastede op af gråd efter ...

---

---

... blot et par minutter. Det kan jeg ikke leve med. Vi har forsøgt at lade hende ligge i vores seng, forladt hende, og når hun så har kravlet ud, så stille og roligt lagt hende over igen. Vi har forsøgt at lade hende være i sin egen seng, strøget tøj eller ryddet lidt op med dæmpet belysning i samme værelse. Intet har hjulpet.

Vi bor i en mindre lejlighed i USA, og hun har sit eget værelse, som dog bruges som legeværelse/gæsteværelse. Min mand mener ikke, at det vil ændre noget at putte hende derind, men jeg tvivler. Når hun bliver puttet over i sin egen seng i dag, peger hun over på vores og siger: derover, derover...

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. jeg bliver så indebrændt og bitter, når jeg ligger derinde, og selvom jeg ikke viser hende det, får jeg alligevel altid dårlig samvittighed, for det er aldrig sjovt at være sur på sit barn, og i øvrigt er det jo ikke hendes skyld, men vores som forældre at vi ikke har lært hende at sove.

Og det leder mig til min allersidste bekymring. Hvor jeg synes alle omkring mig har babyer der sover igennem efter et par måneder, føler jeg, at jeg på det punkt har fejlet inderligt som mor: Jeg har ikke lært mit barn at sove. Det er bare number one! Og nu er jeg gravid med vores andet, blot et par uger henne, men jeg er allerede så nervøs for, at jeg får endnu et barn, som jeg ikke kan få til at sove - så har jeg da virkelig fejlet som mor! Jeg trøster mig selv med, at alle børn er forskellige, men alligevel...

Håber du kan hjælpe! Eller måske bare berolige med, at hun en dag - bare en eller anden dag - vil falde i søvn uden vi er ved siden af hende.

På forhånd mange tak!

Hilsen Majbarn

PS Vi har et fast putteritual - så hun er klar over, at hun skal sove. Det består i lidt mælk, en halv banan, derefter ofte et bad, tandbørste, godnathistorier, ca. tre, og godnatsang. Og så starter evighedsputningen.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---