Annonce

Annonce

Svar: Evighedsputning


22. juli 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Majbarn

Et stort tillykke med at du venter dig igen, hvor er det dejligt for jer :)

Vil du ikke godt holde op med at slå dig selv oven i hovedet med tanker om at du har fejlet som mor! Det har hverken du eller andre glæde af, det kommer der intet godt ud af og det har slet ikke hold i virkeligheden.

Den første tid af jeres datters liv flyttede I meget eller rejste I en del og det at I har boet forskellige steder og har skulle forholde jer til tidsforskelle, nye omgivelser, lyde, sprog osv. det er alt sammen gået rigtig godt - men jo netop takket været jeres omsorgsfulde måde at være på. Du / I har givet jeres datter den helt nære tryghed, I har ladet hende sove i jeres seng, nogle gange både fordi der ikke var andre senge, men ofte også fordi det har givet tryghed at ligge tæt hos mor og far, fordi hun var lille og skulle forholde sig til at sove et nyt sted. Der er derfor absolut intet galt i at I har lavet denne prioritering, tværtimod :)

Du har fuldstændig ret i at det vil være forkert at bruge en metode som "godnat og sov godt". Jeres datter er jo vant til at få nær og tæt fysisk kontakt, når hun skal sove og vil slet ikke kunne forstå, hvis hun pludselig skal sove alene, ikke bliver kærtegnet, holdt om osv. Bruger man godnat og sove godt, som den egentlig er og uden at reflektere, så betyder det også uden sang, uden at blive talt til, læst historie for osv. Det er kort og godt - Godnat og sov godt - uden mor og far.

Jeg er helt enig med jer i, at det vil være rigtig godt at hun lærer at sove på sit eget værelse og naturligvis skal hun lære det med omsorg og tryghed, så hun føler sig fuldstændig tryg. Hvis hun ikke allerede har en åben seng, så skal hun have en nu og gerne en seng der er stor nok til at I kan sidde eller ligge hos hende, når hun skal sove om aftenen. I skal give hende samme nærhed som I plejer og stadig have et ritual om at læse en historie eller fortælle lidt om dagen eller hende selv "der var engang en pige der hed ... hun boede ... hun var en rigtig sød pige der ..." osv. Fortæl hende sjove og dejlige ting, der får hende til at grine og snakke lidt med :)

I skal gøre det mindst ligeså dejligt at putte i egen seng på eget værelse som at være i soveværelset, meget gerne ...


Annonce

... bedre at være i egen seng - netop fordi det udløser f.eks. godnathistorie, at få nusset fødder eller blive kærtegnet på ryggen :)

Hvis hun protesterer og vil ind i soveværelset, så sig til hende at hun skal være der, det er rigtig hyggeligt "kom her og put med mor, kom skat, ahh hvor er det dejligt, se bamsen putter også ..." osv. så hun godt kan se at det er rigtig godt.

Når hun har vænnet sig til at falde til ro i egen seng på eget værelse, så kan I begynde at ændre lidt på ritualet, nemlig i forhold til at ligge hos hende. I stedet begynder I at sidde op, stadig nusse hendes fødder, stadig læse eller fortælle historie, men I sidder hos hende, holder I hånden, I er der hele tiden, men er ikke helt så tætte fysisk.

Forsøg hele tiden at fornemme, hvor meget eller lidt kontakt hun har behov for og tilpas hele tiden, så kontakten /afhængigheden bliver mindre og mindre, men lige nok til at gøre hende tryg og få hende til at sove. Tilsidst vil I så kunne nøjes med at læse lidt og så begynde at gå til og fra, hvor hun trygt falder til ro selv :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I skal også være opmærksomme på at hun ikke må komme for tidligt i seng, det kan være en rigtig god idé at I i en periode ikke putter hende, før I er sikre på hun er træt nok. Hvis hun plejer at være en time om at falde i søvn, så put hende en time senere.

Nogle gange kan putningen godt trække ud, så barnet kommer ind i en rytme eller rutine, hvor det nærmest forventes at skulle vare en time og den situation skal I have brudt. Derfor vil det være rigtig godt at putte hende så sent, at I er sikre på at hun kan sove og dermed afkorte hele seancen. Samtidig skal I så sikre jer at hun ikke indhenter den manglende søvn næste dag i dagtimerne, da problemet jo så ikke er løst næste aften tvært imod. Tanken er jo netop at hun næste aften vil være yderligere træt og dermed mere parat til at skulle sove og igen lettere vil kunne overgive sig.

I takt med at hun får følelsen af at være træt og have behov for at skulle sove, i takt med at hele putteseancen afkortes, så vil I også kunne putte hende tidligere og tidligere og bruge samme putteritual - men uden at det trækker ud.

Håber I kan følge og bruge ovenstående, fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend! :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce