Svar: Vi mangler vores nattesøvn
Kære Noahs forældre
Det er helt normalt at børn især i 8-10 måneders alderen sover meget uroligt og det handler om den udvikling de går igennem i netop denne alder - det man også kalder for separationsfasen.
At Noah er i separationsfasen betyder at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer forældre, at han øver sig på at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig at du er der. Han kravler måske hen til dig, skal lige have et kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.
I denne periode, hvor han øver sin selvstændighed og vender sig mere og mere mod verden på egen hånd, vil han naturligt også blive lidt mere morsyg. De fleste børn vil altså i denne periode virker mere klyngene og vil dermed også helst vil opleve verden fra mors favn, når man møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at studere, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.
Det at Noah nu øver sig motorisk, lægger sig op i kravlestilling, rokker frem og tilbage, vender og drejer sig, rejser sig ved tingene osv. det øver han hele tiden. Både dag, aften og også om natten, når han sover. Han får sig meget nemt lagt sig i kravlestilling, vender og drejer sig og vil, netop fordi han gør det halvtsovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen. Børn laver også det man kalder "headbanging" hvor han gentagende gange kan findes liggende i kravlestilling og slå hovedet ind i gavlen på sengen. Det er altså en situation, som man faktisk har et ord for :o)
Det at barnet motorisk begynder at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd, at barnet øver sig i at opleve verden osv. gør at barnet også i denne alder får rigtig mange stimuli, rigtig ...
... mange indtryk og alt hvad barnet oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også opleves meget uroligt sovende, fordi de simpelthen drømmer rigtig meget. De kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. De har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Og nogle gange er beroligende ord og kærtegn ikke nok, nogle gange må man tage ham op, vugge ham og putte ham igen. Andre gange må han ind i dobbeltsengen, det er helt normalt for alderen.
Fasen varer som regel et par måneder og så er det ovre igen. Det man især skal være opmærksom på er, at man ikke får skabt nogle dårlige vaner. Det kan være at man f.eks. begynder at give barnet bryst eller flaske hver gang de vågner op om natten ... Og man skal være opmærksom på at han jo også bliver mere og mere bevidst og derfor naturligt vil kunne søge jer mere og mere, det er jo dejligt at ligge hos jer. Nogle gange sker det, at barnet derfor begynder at vågne tidligere og tidligere for at komme ind til forældre, og det sker også at de når så langt som til at protestere over deres egen seng fra starten ...
Så prøv så vidt muligt at holde fast i at han fortsat skal puttes i sin egen seng om aftenen, forbinde den med at sove og føle sig tryg ved den. Vågner han og er ked af det, så forsøg at berolige og betrygge og få ham til at sove i egen seng igen. Du kun jeres seng er det naturligvis også okay, men prøv så vidt muligt at det bliver hen mod morgenstunden.
Jeg tænker derfor at jeres drengs uro og opvågninger om natten handler om den alder og udvikling han går igennem, mere end det handler om at I er flyttet, han er bange for mørke eller lignende.
Tilsidst vil jeg lige sige, at han jo meget gerne må sove på maven, hvis han sover bedst der. Der er ingen problemer i det, med den alder han har. Jeg vil dog også lige nævne, at hvis han kan trille om på maven i sin barnevognssele eller ligefrem rejse sig med den på, så lyder det som om at selen er for løs og skal spændes ind ... Den skal jo holde ham fast i vognen, ellers virker den ikke :)
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre. Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

