Brev:
Kompensation efter ammestop, opdragelse og generelt helbred
Kære Helen
Min datter er nu næsten 14 måneder gammel. Efter i nogle måneders forsøg på at få min datter til at sove lidt længere om morgenen end til kl. 4.30/5 ved at tage hende over i sengen til mig og amme hende, har vi nu valgt at stoppe morgenamningen. Det tog bare en uges tid, så begyndte hun at sove sødt til ca. 6/6.30, hvilket er så flot.
Hun er dog stadig tit meget ked af det, når hun vågner, og hun virker træt. Jeg ammer hende jo ikke, så jeg eller far forsøger at kramme hende i stedet. Hun græder ulykkeligt og laver "flitsbue", når vi tager hende over til os i sengen, så der kan vi altså ikke putte. Nogle gange hjælper det at gå lidt rundt med hende og nynne blidt for hende, men andre gange græder hun bare videre. Hun bliver selvfølgelig tilbudt mælk og vand både på kop og drikkedunk. Som regel tager hun en lille bitte tår, men der ryger ikke mere ind end max 10 ml.
For det meste ender det med at vi går ud og pusler hende. Vi prøver at gøre morgenerne så stille og rolige som muligt, og vi sørger for at have hende meget hos os for at kompensere for den nærhed, hun ikke får, når jeg ikke ammer hende.
Jeg ammer hende stadig om aftenen umiddelbart inden sengetid, da det giver en god ro og en god afslutning på dagen. Hun falder ikke i søvn hos mig, men falder flot i søvn i egen seng af sig selv ca kl. 20.00. Hun sover ca. 2 timer uden for i barnevogn midt på dagen, men kan stadig indimellem have brug for at sove formiddag og eftermiddag, hvor hun som regel sover ca. 1 1/2 time pr. gang.
Ammestoppet om morgenen har gjort, at hun stort set ikke vil være hos mig medmindre jeg ammer hende. Hun græder ulykkeligt, laver flitsbue, hiver i min bluse eller forsøger slet og ret at komme væk fra mig. Det er frygteligt for mig, og jeg bliver meget ked af det, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre for at hjælpe hende. Alle de kys og kram og smil jeg fik før er mere sjældne nu. Når jeg kommer fra arbejde, vil hun ikke hilse og græder, hvis jeg kommer hen og kærtegner hende og endnu værre er det, hvis jeg forsøger at tage hende op. Jeg forstår det ikke. Er det normalt?
Jeg arbejder meget - men kun 4 dage om ugen, hvor jeg så også er væk fra ca. 8.30 til 18. Men hver aften sørger jeg for at være der 100 % for hende. Jeg går hjemme fast en dag om ugen, hvor hele dagen også foregår på hendes præmisser. Jeg sætter selvfølgelig grænser, når hun gør noget, jeg ikke vil have og siger nej, men jeg forsøger at sige så lidt nej som muligt, da jeg ikke vil være en af de forældre som konstant løber rundt efter barnet og siger nej. Hun skal også have lov at udfolde sig, selvom det giver lidt ekstra oprydning for mig.
Mht. opdragelse, så har jeg læst dine mange gode svar på andre forældres spørgsmål. Jeg forstår, at det er godt at sige nej og så aflede barnet med noget andet. Eller sætte barnet ned på gulvet og afslutte et måltid, når barnet bliver ved at smide med maden eller stikke hænderne i glasset. Men ...
... samtidig siger du også, at så lille et barn ikke må føle sig afvist, og at det ikke nytter noget at lade barnet græde til det bare stopper af sig selv.
Men hvad gør man så, når man f.eks. sidder og leger lidt med barnet, og så er nødt til lige at bryde op for at røre i en gryde eller lignende og så barnet græder højlydt fordi man går, og man så går tilbage for at trøste barnet og barnet så kravler væk fra en eller kaster sig skrigende på gulvet og råber og skriger og spræller, når man forsøger at holde om det. Skal man så holde lidt fastere om det, selvom det nærmest virker som om, barnet ikke vil være hos en? Eller skal man lade barnet ligge på gulvet og skrige og sidde lidt ved siden af og kærtegne eller skal man bare ignorere?
Det samme gælder i en skiftesituationen, hvor min datter p.t. er helt umulig. Hun skriger og hyler og sparker mig hårdt i maven, når hun skal skiftes. Jeg siger selvfølgelig meget bestemt NEJ og ser strengt på hende og holder hende fast, så jeg kan komme til alt imens jeg prøver at tale beroligende til hende "så så, det er hurtigt overstået" og lignende. Når vi så er blevet færdige og jeg skal tage hende ned, så kan hun finde på at sparke mig igen. Skal jeg så sætte hende ned på gulvet og lade hende skrige? Og i så fald, hvor lang tid før jeg tager hende op og trøster hende?
Jeg håber, du kan hjælpe lidt på vej med denne svære opdragelse, som jeg så gerne vil have skal være så kærlig som mulig uden at det går over i misforstået forkælelse, for selvfølgelig skal der sættes grænser.
Og to sidste ting: Jeg havde håbet, at hun ville begynde at drikke lidt mere efter ammestop om morgenen. Men hun drikker stadig kun ca. 30/40 ml vand og 10/20 ml mælk på en hel dag. Jeg forsøger at give hende rigeligt med frugt med væske i for at kompensere. Jeg har også forsøgt med fortyndet juice, saft og the, men hun drikker ikke mere. Har også forsøgt dit forslag med at "lege" væske i hende med dukkekopper, vores store "voksen-glas", drikkedunke og alt muligt andet, men det gør desværre ikke at hun drikker mere.
Umiddelbart har hun våde bleer, men de er jo ikke ligefrem sjaskvåde. Hvor meget bør et barn i den alder drikke på en dag alt incl? Jeg er bekymret, da hun har tendens til at få blærebetændelse, og hun skal starte i vuggestue om 14 dage, og jeg tror ikke pædagogerne vil bruge tid på at rende og tilbyde hende noget at drikke hele tiden.
Sidste ting: Hun spiser rimelig godt og altid meget sundt og varieret med masser af mørkt rugbrød, frugt, tomat, majs, ærter, squash og broccoli og havregrød eller øllebrød hver morgen. Hun har afføring op til 5 gange hver dag. For det meste dog "kun" 3 gange. I de sidste 2 uger har det været noget meget tyndt og vandigt eller bare smattet noget. Generelt ser det meget blødt og næsten ufordøjet ud. Er mængde og konsistens normalt for hendes alder?
Undskyld for mit meget lange brev. Jeg håber, du kan hjælpe mig.
Kærlig hilsen Clara's mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.