Annonce

Annonce

Svar: Natamninger - 8 mdr.


23. juli 2009

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Thilde

De fleste børn vil i 8 måneders alderen trives fint med 3 max 4 amninger dagligt og de 3 amninger ligger ofte mest hensigtsmæssigt aften, sen aften og tidlig morgen. Ammer man i løbet af dagen er det hensigtsmæssigt at gøre det inden middagslur - forklaring følger :)

Du ammer stadig en del i løbet af dagen og i første omgang skulle du måske prøve at springe disse amninger over, fordi det giver plads til lidt mere rigtig mad, som så giver mere mæthed dagen igennem og dermed også bedre søvn om natten. De 3 amninger kan så fint ligge kl. 19.30 - 23/24 og igen 05/06.

De fleste børn vil altså sove igennem, hvilket svarer til at de sover 5,6 evt. 7 timer i træk uden mælk og ser man på hvordan din dreng sover lige nu, så sover han jo faktisk igennem. Han sover fra 19.30-20 og til kl 02, hvor han ammes og derefter sover han igen ...

Så han har altså fortsat behov for mælken, men du kan forsøge at give ham bryst sen aften inden du selv går i seng og så håbe at han derefter vil kunne sove til kl 05, hvor du så kan amme ham igen. Det er en måde at gøre det på og det kan give dig sammenhængende timer, der hvor du gerne vil have det. Men ellers lyder det altså som et reelt behov for mælk.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød eller ...


Annonce

... lignende, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Formiddagslur, puttes uden amning

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.

Kan ammes her og puttes til middagslur ca 13-13.30

Eftermiddag 15-16: Evt. lidt tykmælk med frugtmos, frisk frugt og bær i hånden, må også gerne få ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Powernappen springes over. Tanken er at hvis han ammes inden middagslur, efter han har fået både formiddagsmad og frokost, så vil han måske kunne sove en lidt længere middagslur og dermed fint kunne undvære sin powernap. Kan han ikke, så er det også okay, så længe det ikke påvirker hans nattesøvn.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Han skal stadig have mos, men skal også have mad med mere bid i og han skal have mad, der tager udgangspunkt i jeres mad. Vand af kop.

Suppleres evt. med lidt grød som godnatgrød, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og forventes så at kunne sove til næste morgen tidlig.

Jeg håber ovenstående tanker, forklaring og plan for dagen giver dig et indblik i hvad du kan forvente af hans alder.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce