Annonce

Annonce

Svar: Grød, rytme, plan


24. juli 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det lyder rigtig fint at du forsøger med lidt skemad 2-3 gange dagligt. Det er her rigtig fint, hvis børnene spiser bare lidt, de 10 teskefulde du nævner lyder rigtig godt, det er bedre at de spiser lidt og tit og at I får en helt fast rytme omkring det.

Du fortæller at børnene er født 5 uger før tid, men at de er godt med udviklingsmæssigt. Derfor tænker jeg om de er ved at være så stærke at de kan sidde i en høj stol? Det vil nemlig være rigtig godt, hvis du kunne sætte dem i stolen ved bordet, når de skal spise. Det er lettere at spise, når man sidder og samtidig får en en rutine omkring måltiderne, de foreberedes på hvad der skal ske og begynder stille og roligt at forbinde det at sidde med ved bordet med at skulle have mad.

Du må også gerne begynde at give dem mad med lidt mere smag, mad som måske er lidt mere interessant. Det kan være en god idé at du så småt starter op med lidt havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød og så må du også meget gerne give dem stor variation af grøntsager. Mange børn får kvalme af kartoffelmos og hvis dine børn har det sådan, så er det langt bedre at give dem mos af andre grøntsager. Hvis du har på fornemmelsen at de er til det lidt søde, kan du give dem mos af forskellige rodfrugter, græskar osv. Det kan ofte være et hit.

Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, ...


Annonce

... spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. De må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Fordi de ikke er så gamle endnu, så synes jeg du skal starte med at introducere mere varieret grød og mos, giv dem gerne nye smagsoplevelser dagligt. I takt med at de så begynde at spise mere og mere af det, så skal du til at komme kogt kød og fisk i mosen - men lad dem lige komme lidt igang først :)

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine tider, kunne se således:

Morgen 06-07: Flaske

Sover morgenlur

Formiddag 9.30: Grød med frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 13: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til 3. lur

Aften 17.30: Grøntsagsmos, udgangspunktet bliver mere de grøntsager I andre spiser, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske

Midt nat 03: Evt. flaske

Jeg kan ikke ud af din plan se hvor meget flaske du normalt giver, men det ser ud som om at 5-6 flasker dagligt hos jer måske vil være passende og det har jeg forsøgt at lave planen efter. Hvis børnene har brug for en flaske mere end dette, skal de naturligvis tilbydes dette :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med dem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce