Svar: At få tøj på
Kære Gitte
Mange børn bryder sig ikke om at få tøj over hovedet. Fornemmelsen af at noget omkranser hovedet er for mange meget ubehageligt. Der er derfor også en del børn, som græder, når sundhedsplejersken eller lægen måler hovedomfang. Der er nogen som mener, at det kan skyldes at barnet har stået meget længe med hovedet nede i bækkenet i graviditeten, eller hvis fødslen har varet længe, hvormeget der er om dette ved jeg ikke.
Hvis jeg var dig, ville jeg forsøge at købe tøj, som ikke var med lille halsudskæring. Evt. med det der hedder "amerikansk lukning" ligesom mange undertrøjer har. Brug cardigan istedet for trøje, evt. bløde bomuldsskjorter, som heller ikke skal over hovedet. Polo-bluser med knapper, så den ...
... kan åbnes helt op, kan også være en idé.
Jeg kan udfra et andet brev I har sendt mig, se at jeres søn også har haft problemer med en stramning af halsmusklen, hvilket selvfølgelig kan være en medvirkende faktor til at han finder det ubehageligt at skulle have tøj på.
Jeg kan ikke svare dig på hvorfor han ikke græder, når mormor prøver. Passer hun ham tit? Ellers er det måske netop fordi hun er en anden og så bliver han optaget af at se på hende. Jeg tror bestemt ikke at I gør det forkert som forældre. Måske kan I prøve at gøre jer mere interessante, forstå mig ret, men ved forskellige lyde og skiftene stemme-/toneleje fange hans opmærksomhed ved noget andet under puslingen. Pjatte lidt, hoppe lidt, lege borte tit osv.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

