Svar: MME: Må jeg bruge både færdigblandet og pulver?
Kære Rikke
Tak for dine pæne ord til mig :)
Nogle børn reagerer med mavekneb, hvis man veksler meget mellem de forskellige typer af erstatning, men for andre børn fungerer det rigtig fint og du er nødt til at prøve dig lidt frem, for at se hvad der fungerer for jer.
Da NAN og NAN H.A er lavet af samme producent, så vil de to produkter ligne hinanden en del, så selvom proteinerne er delvist spaltet i NAN H.A og ikke er det i NAN så tænker jeg ikke at det bør give anledning til større problemer, at du på tur bruger NAN på brik og hjemme bruger NAN H.A. som pulver. Eller at du generelt bruger NAN på brik og en gang imellem giver et par flasker NAN H.A. for at se om det sætter lidt gang i maven. Begge erstatninger er i øvrigt fuldgyldige og det betyder at din dreng kan leve fuldt af begge dele.
Med hensyn til opstart af skemad, så bør du vente så længe som muligt. Altså starte tidligst ved 4 måneder og starte senest ved 6 måneder. Det lyder som en god idé at tilbyde lidt ekstra modermælkserstatning i første omgang og hvis det viser sig ikke at være nok, så kan du begynde med lidt skemad.
Hvornår man skal starte med skemad afhænger af flere ting og ikke kun af barnets alder. Sundhedsstyrelsen ...
... skriver:
"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal kan være at barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint og barnet er begyndt at savle mere, som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Læs i øvrigt artiklen "Når du giver dit barn flaske" som du finder i min artikelsamling.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.