Svar: Mad - gider ikke grøntsagsmos
Kære Tania
Det lyder som om at din dreng har lidt hang til det søde og derfor vil jeg foreslå dig at du forsøger at lave grøntsagsmos af de lidt sødere grøntsager.
Du kan købe specielle "sweat potatoes", du kan bruge ærter, majs og gulerod - men det vil også være en idé at bruge f.eks. græskar eller pastinak, som ofte får en sødere smag, når det koges. Nogle børn får kvalme af kartoffelmos og det kan her være en fordel at du prøver at lave mos uden kartoffel. Giv også gerne rodfrugtsmos, som smager af noget :)
Derudover kan det hjælpe at komme lidt sovs på grøntsagsmosen. Det kan bare være smørsovs eller du kan give lidt af den sovs I andre måske spiser - f.eks. lidt tomatsovs / tynd kødsovs / mild karrysovs ...
Det kan også være en god idé at bruge grøden som han er glad for som basis. ...
... Det kan være f.eks. risgrød eller boghvedegrød hvor på du så kommer lidt grøntsagsmos som topping. Stille og roligt kan du så lade grøntsagsmosen udgøre en større del og grøden en mindre del :)
Det kan også være en idé at købe grøntsagsmos på glas, selvom man gerne vil lave mosen selv, så synes nogle børn bare at mos fra glas smager bedre ... det kan således være en måde at komme igang på og stille og roligt kan man så introducere sine egne grøntsager ...
Med hensyn til rugbrødsbjælker, så laver du dem ved at købe et mørkt helt rugbrød uden kerner. Du skærer brødet i træstammer / humpler som passer til at sidde med i hånden og rister dem i ovnen, så de bliver hårde og sprøde i kanten og stadig er lidt bløde i midten.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

