Brev:
Kost, afføring og søvn ...

Kære Helen,
Tusind tak for en super god brevkasse!! Det har virkelig hjulpet mig mange gange lige at læse herinde :o)
Nu er det så blevet tid til at skrive til dig selv...
Min søn Mikkel er 6 måneder. Jeg ammer ham stadig, men han er begyndt ikke at ville tage så meget fra mig. Eller ja, jeg ved jo af gode grunde ikke hvor meget han får, men førhen drak han 20-30 min af gangen, og nu vil han kun sutte i 8-10 minutter. Så nu er jeg jo lidt i tvivl om hvorvidt han får nok mælk? Eller kan det bare skyldes, at han simpelthen drikker hurtigere nu, hvor han er blevet større?
Han drikker omkring 150 ml vand i løbet af dagen ved siden af mælken og maden, og det elsker han :o) Men det er der jo ingen næring i...
Jeg giver ham grød (som regel hirsegrød med frugtmos) om formiddagen. Her spiser han omkring 1/2 til 1 dl. Om eftermiddagen får han lidt frugtmos, hvor han tager omkring 1/2 dl. Til aften får han kartoffelmos med gulerødder eller andre grøntsager, ca. 1dl. Jeg synes jo ikke, at det er ret meget mad han spiser. Og når han så nu heller ikke gider drikke ret meget mælk hos mig, hvad skal jeg så gøre?
Han har nu i en måned døjet med at komme af med sin afføring. Vi var ved lægen i sidste uge, og han sagde, at det var klassisk forstoppelse. Så nu giver vi ham 4 ml Lactulose morgen og aften. Det har vi gjort i 6 dage nu, og jeg synes ikke rigtig at det virker. Der har været afføring én gang på de 6 dage, og den var rigtig hård... Derfor giver jeg ham lidt sukkervand engang imellem, for det plejer at hjælpe lidt ...
... (han får ca. 100 ml en gang om ugen, og som regel får han så afføring dagen efter).
Sidst men ikke mindst, så er Mikkel nu begyndt at vågne flere gange i løbet af natten. Han har ellers sovet 7-9 timer i træk siden han var 4 uger gammel. Men det er lige som om, at nu bliver han sulten og vågner. Men det er jo klart, hvis han ikke spiser nok i løbet af dagen? Men jeg skal starte på arbejde om 5 uger, så jeg vil jo meget gerne tilbage til hans gamle vaner :o)
En almindelig dag ser nogenlunde sådan her ud nu:
kl. 2.00: vågner og bliver ammet i ca. 10 minutter og sover videre
kl. 5.30: vågner og bliver ammet i ca. 7 minutter og sover videre
kl. 7.30: vågner og bliver ammet og står op
kl. 9.30: puttes og sover formiddagslur (som regel sover han 2-3 timer)
kl. 13.00: grød med frugtmos og vand i kop
kl. 14.30: ammes og puttes til eftermiddagslur
kl. 16.30: frugtmos og vand i kop
kl. 18.30: kartoffelmos og grøntsager, vand i kop
kl. 20.00: ammes og puttes i seng (han sover som regel først omkring kl. 22.00... og tit må jeg amme ham to gange med en lille times mellemrum)
Umiddelbart tænker jeg jo, at han skal til at spise 3 rigtige måltider i løbet af dagen? Jeg kan vel også begynde på f.eks. havregrød nu til morgenmad? Men hvordan får jeg ham til at spise og drikke mere?
Han er nu 6 måneder (om en uge), han måler ca. 70 cm og vejer ca. 8 kg.
Nå, jeg håber ikke at mit brev er for rodet :o) Men jeg tænker jo at alle tre ting hænger lidt sammen? Glæder mig til at høre fra dig.
Knus fra
Karina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.