Svar: Mad fremover?
Kære Natasja
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det vil være rigtig fint at øge Alexander til 3 måltider skemad, når han bliver 6 måneder gammel og du kan her begynde med de lidt grovere grødtyper, som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød.
I 6 måneders alderen kan han også få langt flere grøntsager og det vil være rigtig godt, at du begynder at variere hans tilbud så meget som muligt.
Du kan lave mos af følgende grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum, men netop rodfrugter er ofte et stort hit hos børn, fordi de har den lidt sødere smag :)
Når hans indtag af grøntsagsmos kører, så vil det være rigtig fint at du begynder at tilsætte lidt kogt kød eller fisk i grøntsagsmosen. I begyndelsen ikke særlig meget, kun lige til at give en lille smule struktur, men for at få ham lidt igang. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen. Det kød og fisk du bruger bør altså være kogt og skal gives meget findelt, - hakket kød er ofte bedst at starte med og du kan lave små kødboller eller bruge indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det.
Fisk skal også koges eller laves i ovnen. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og dette kan du sagtens give ham, igen tag udgangspunkt i de fiskeretter som I selv spiser. Tun på dåse er også i orden. Du skal naturligvis ...
... mose eller blende maden til en konsistens som passer ham og så skal han sidde med ved bordet, når I spiser.
Det vi også være rigtig fint, hvis du i 6 måneders alderen begynder at give ham lidt i hånden, som han selv kan sidde med. Han skal naturligvis være under opsyn og du skal sikre dig at han ikke får bidt stykker af, som han kan få galt i halsen, men lidt blød frugt som appelsinbåd, fersken, blomme eller lignende (ikke for små stykker), vil han godt kunne sidde og sutte saften ud af og have glæde af. Han vil også kunne få lidt brødskorper at gumle på, agurk eller hvad du nu synes.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Efterfølges af lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 9-9.30. Prøv om du kan trække luren lidt ...
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos, vand af kop. Tilbydes en gang imellem øllebrød for at vende sig til rugbrødssmagen og kan også få lidt ristede rugbrødsbjælker at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til lur ca kl. 13-13.30
Eftermiddag 15-16: Flaske
Powernapper evt. lidt, men den kan måske også springes over, hvis du generelt får flyttet på lurene, så han begynder at sove lidt senere end han gør lige nu ..
Aften 18: Grøntsagsmos, tilbydes igen lidt i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet varierer efter hvorvidt han har powernappet sen eftermiddag eller ej.
Sen aften 23-24: Flaske og sover videre
Begynder i 6 måneders alderen at kunne sove ude at få mælk midt nat, hvis det hos jer fungerer bedst at han selv regulerer og spiser sin sene flaske mellem 23-02 så er det helt fint :)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

