Svar: Er jeg bare utålmodig?
Kære utålmodige mor
Kvinders fertilitet, - evne til at få børn, falder med alderen. Det skyldes at kvaliteten af kvindes æg falder i takt med at vi bliver ældre og samtidig går vi på et tidspunkt i overgangsalderen, menstruationerne stopper og vi kan ikke længere blive gravide.
Mænds alder betyder ikke nær så meget og ofte vil mænds sædkvalitet være lige så god hos ældre mænd, som hos yngre mænd. Da du er blevet gravid og har født tidligere og da din mand også har andre børn, så er der ingen umiddelbart grund til at tro, at det ikke også skulle lade sig gøre denne gang :)
Der er naturligvis vise ting I kan gøre, for at det skal lykkes og et par gode råd kommer her:
- Hold jer fra tobaksrygning. Det nedsætter fertiliteten hos både kvinder og mænd.
- Hold jer fra alkohol og undgå overdrevent indtag ...
... af koffein og andre stimuli.
- Spis sundt og spis fisk flere gange om ugen.
- Dyrk motion, hold jer i god form.
- Og for kvindes vedkommende er det vigtigt at du indtager 400mg folinsyre dagligt, det nedsætter risikoen for at få et barn med neuralrørsdefekt.
Derudover handler graviditet og fertilitet jo også om timing. Det er vigtigt at I har regelmæssigt samleje og dette omkring dit ægløsningstidspunkt. Som tommelfingerregel har du ægløsning i 12-16 dage efter første menstruationsdag i din cyklus. Hvis man har samleje op til og på ægløsningstidspunktet er chancerne størst - sædcellerne kan godt holde sig parate i livmoderen og befrugte ægget, når det løsner sig.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre, krydser fingre for at du snart kan skrive og fortælle om en positiv test :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

