Svar: Natteroderi og døgnrytme
Kære K.
Tak for dit brev og velkommen til :) Det lyder dejligt med et længere ophold i Frankrig, jeg er sikker på at dine svigerforældre også nyder det meget ....
Min umiddelbare tanke er at din datter skal have mad der mætter lidt mere. Det er vigtigt at du giver hende de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og hvis det kniber med at finde rugbrød og lave øllebrød hvor du bor, så kan du sagtens lave flerkorngrød af forskellige meltyper og flager, som du nu kan få fat i og sammensætte. Du kan f.eks. lave 3-kornsgrød af havregryn, hirseflager og rugmel. Vil du bruge knækkede korn og gryn, så får du den bedste grød, hvis de har trukket i koldt vand i køleskab natten over.
Det er også vigtigt at du ikke kun laver grøden på vand, men at du bruger mælk i maden og her gerne modermælkserstatning, fordi du derved får energiberiget kosten ekstra. Din datter får ikke nok ved at du laver det på vand og kun tilsætter lidt fedtstof ... Det samme gælder grøntsagsmosen, her bør du også tilsætte en eller anden form for mælk.
Derudover skal hun til at have små mellemmåltider og også mad i hånden. Det er vigtigt for hendes mundmotoriske udvikling og lyst til skemad og hun øver sig og bliver parat til mere 'mad med bid i', mere rigtig mad, mere familiemad.
Mit forslag til en dagsplan ser ...
... således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 08: Havregrød, vand af kop. (dagen skal ikke starte med amning
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende - pænt store stykker som hun ikke bider i stykker, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes lidt brødskoper, agurkestænger eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, tilbydes igen lidt frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop og ammes også om eftermiddagen
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, igen suppleres med lidt brødskorper eller lignende i hånden, som hun kan opbløde med spyt og gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20 - sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter igen i sin egen seng.
Som du kan se indgår der stadig 6 amninger i døgnet ved siden af skemad og mellemmåltider. Det er vigtigt at din datter fyldes godt op med både mælk og mad hele dagen igennem, hvis du vil undgå at hun søger brystet så hyppigt om natten.
Jeg håber derfor ovenstående plan hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

