Svar: Mælkebehov og klar til pasningsordning
Kære Pigens mor
Ved du hvad ... - jeg synes simpelthen det lyder så fint det du fortæller. Det lyder ikke som om at din datter er afhængig af flasken for at kunne sove, men at hun bruger den til at finde ro. Hun forbinder den med søvnen, på den måde at den forbereder hende på hvad der nu skal ske og det er rigtig fint.
Bliv ved med at holde fast i rutinen om at hun ikke falder i søvn med den i munden, men lige registrerer og lære at sove uden denne afhængighed, så er det rigtig godt.
Hun skal have sit jernbehov dækket via mælken og ud over at give hende flaske, kan du bruge mme i grøden om morgenen, så hun derigennem får lidt ekstra. Generelt skal hun nå op på 400ml dagligt for at være dækket ind med jern og får hun ikke det, så må du give hende jerntilskud.
En flaske aften og sen aften på 180-200ml og så lidt i grøden ville kunne gøre det - men hvis hun ikke er i stand til at drikke så store mængder af gangen, så må du give hende lidt i løbet af dagen og 90ml er fint, det lyder ikke som om at det fjerner lysten til anden mad. Det lyder som om at hun spiser rigtig fint og varieret dagen igennem.
Jeg kan godt forstå at I gerne vil have jeres nattesøvn og det er rigtig dejligt, hvis barnet vil tage flaske aften og sen aften og derefter sove til næste morgen tidlig. Det er bare sådan at nogle børn ikke spiser noget sen aften, men i stedet vågner om natten for at få mælk og får de så mælken der, ja så sover de igennem til næste morgen tidlig. Det kunne godt lyde som om at jeres datter ...
... måske har det sådan og at I skulle forsøge at give hende flaske kl. 20, når hun puttes som nu (også selvom det er over 2 omgange) og så lade hende sove til kl. 03, hvor hun så får en flaske mere og sover videre til næste morgen, hvor hun står op og får grød.
Hvis jeres datter formår at sove fra ca 20 til 03, så sover hun jo 7 timer sammenlagt og sover således igennem - det svarer jo i princippet til at hun sov fra 23-24 og til næste morgen kl. 06/07 ...
Så mit råd omkring mælken i forbindelse med pasningsordning er, at I bibeholde de gode rutiner I er godt igang med, hvor hun ikke bruger flasken som en dårlig vane, der får hende til at vågne og søge den igen og igen natten igennem, men i stedet som en god søvnassociation, hvor hun finder roen og forberedes til søvn.
Jeg vil også anbefale jer at se på hendes samlede mælkemængde og medtænke de 400ml dagligt og herudfra så vurdere hvorvidt det kan klares med flaskerne om aftenen/natten alene eller om hun ikke stadig er nødt til at få flaske i løbet af dagen og da jeg fornemmer at sidstnævnte er tilfældet, så lyder de 90ml fint.
Det vil som du skriver også være tryghedsgivende for hende, når hun skal passes ude og jeg tænker at I takt med at hun netop begynder pasning ude, får flere oplevelser, stimuli osv. naturligt også vil blive mere træt, så søvnen den næste tid kan godt ændre sig og lad os så håbe på at alt bliver lidt lettere ... krydser fingre :)
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke - også med indkøring.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

