Svar: Hudpleje
Kære Luiza
Tillykke med lillebror, det lyder som om at alt er gået planmæssigt og det er rigtig dejligt for jer - dejligt at I også er tilbage og jeg håber at storesøster har det godt :)
Det er helt normalt at små børn kan blive fugtige, røde og hudløse i folderne under hagen og også i lysken ved lårene. Det skyldes at der ikke kommer så meget luft til disse steder og problemerne ved halsen skyldes ofte at barnet gylper lidt eller at der under spisning render lidt mælk tilbage bag barnets ører og ned i hudfolderne på halsen.
Det man skal være opmærksom på er at barnet ikke får svamp. Når huden mellem hudfolderne bliver fugtig er der netop grobund for svamp og det skal behandles med en speciel creme eller salve som du får på recept hos lægen.
Det er vigtigt at der kommer luft til og derfor er det en god idé at bruge en føntørrer, ligesom du kan tørre med en stofble efter et måltid, så der ikke ligger mælkerester i hudfolderne.
Det er også vigtigt at du ligger lillebror på maven, fordi han netop i maveliggende stilling begynder at løfte sit hoved og derved kommer der lidt luft ind mellem 'dobbelthagerne'.
Du kan rense det med en mild uparfumeret flydende sæbe og herefter sørge for at vaske sæben godt af igen. Tør med en blød klud, dub-tørre og ikke gnide og læg ham på maven og se om du kan komme til at lufttørre det lidt. Man kan købe en lille ventilator der kører på batteri, det har jeg set at nogle ...
... familier bruger netop til de steder, som er lidt sværere at komme til at give luft ...
Nogle bruger også kogtvandsklude. Det er et gammelt husmoderråd til røde barnenumse, men det kan også bruges mellem folderne på halsen, hvis du altså kan få kludende til at blive liggende - f.eks. mens han sover ... I hvert fald har du rådet til en rød numse senere hen :)
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse, der hvor barnets hud er rød og skrøbelig.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående på puslebordet. Så kan du lave en ny portion klar hver dag.
Der bruges ikke nogen form for salve eller creme sammen med kludene og det er vigtigt at skifte kludene, smide ud og lægge nye på ved hvert bleskift.
Med hensyn til røde og fugtige halsfurer, så kan man faktisk også bruge lidt gammeldags babypudder. Når huden er vasket og tør, så kan man komme et tyndt lag børnepudder på. Det er dog meget vigtigt at det er et tynd lag og at barnets hud er tør på det tidspunkt, da pudderen ellers vil sidde i klatter og det vil gøre det værre for barnet.
Jeg håber du kan bruge ovenstående råd lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

