Svar: Vores søn er svær at putte om aftenen
Kære Louise og Anders
Tak for jeres brev, som giver mig flere tanker, jeg gerne vil dele med jer :)
For det første tænker jeg at jeres dreng sover forholdsvis meget i løbet af dagen. Ofte sover han 3½-4 timer sammenlagt og det er helt fint og naturligt og okay, men hvis han sover så meget om dagen, vil hans nattesøvn naturligt blive kortere - hvilket betyder at han vil have behov for at komme senere i seng eller vil stå meget tidligt op ...
De fleste børn på jeres drengs alder har behov for ca 13½-14 timers søvn i døgnet. Det passer ofte meget godt med at barnet sover samlet ca 2½ time i løbet af dagen og ca 11-11½ time om natten, stadig afbrudt af at få mælk.
Og netop sidstnævnte er næste problematik. For I skriver at jeres dreng ikke længere ammes, at du er stoppet med amning for 5 uger siden og I skriver også at han ikke tager flaske - så jeg tænker: Er han i stand til at indtage sit væskebehov af kop eller vågner han, er han mere klyngende, urolig osv. fordi han har et reelt behov for mere væske?
Nogle børn er super gode til at drikke af kop og andre har stadig svært ved det og da jeg ikke kender jeres dreng, så ved jeg ikke hvordan han er til at drikke ... I skal regne med at han har behov for 150ml pr kg / i døgnet. Det vil sige at hvis han vejer f.eks. mellem 8-9 kg, så skal han have mellem 1200-1350ml væske i døgnet og det er en del. I denne mængde indgår mælk og behov for calcium, men også vand og dermed et reelt væskebehov og I skal regne med at mellem 500-600ml er mælk og resten væske. Det svarer normalt til at man ammer eller giver flaske 3 gange dagligt og derudover giver vand af kop til maden og som tørstslukker imellem måltider.
At jeres dreng er meget morglad hænger også sammen med den udvikling han går igennem lige nu. Han er godt igang med separationsfasen og det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt, samtidig med at han måske er begyndt at kravle og bevæge sig mere ud i verden på ...
... egen hånd. Det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.
Jeg tænker altså at I i første omgang skal medtænke hvorvidt jeres dreng får sit behov for væske og mad stillet godt nok igennem dagen. Derudover skal I tænke på, hvordan hans lure ligger i forhold til hans nattesøvn og hvor meget og hvor sent han sover i løbet af en dag, som sagt vil det ofte være passende med en formiddagslur på en lille times tid - f.eks. mellem 9.30-10.30 og en middagslur på ca 1½ time f.eks. mellem 13.30-15. Og så kan han blive puttet til natten kl. ca 19.30-20 og sove til næste morgen tidlig.
Og tilsidst skal I tage hensyn til hans udvikling og alder :)
Jeg håber I kan bruge lidt af ovenstående overvejelser og forklaringer videre, fortsat held og lykke med ham.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

