Svar: Mat
Hej med dig
som udgangspunkt vil det være rigtig godt, hvis du kan give børnene samme mad og med den alder de har, så burde det være nogenlunde muligt at få dem til at følge samme plan. Det vil være betydeligt lettere for dig, hvis du kan give dem det samme og du er nødt til at tænke lidt praktisk med tvillinger i huset :)
Det betyder ikke så meget, hvor meget mælk de hver især drikker og hvor meget skemad de hver især spiser - det er okay at der er forskel. Det du skal fokusere på i begyndelsen er at de får en fast rytme omkring deres indtag af mad og lærer at når de sidder ved bordet, så er det spisetid. De ved hvad der skal ske og det skal være hyggeligt og rart at spise - og de skal spise det samme.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske/ammes og sover lidt videre
Morgen 8: En lille portion grød med frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9.30: Flaske/ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos, vand af kop
Flaske/ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flaske/ammes
Sover ofte en lille powernap
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop
Flaske/ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske/ammes og begynder stille og roligt at kunne sove videre uden mælk til næste morgen tidlig
Jeg vil anbefale dig at starte med en ren grød og når de så spiser lidt af den, så kan du bruge frugtmos som topping for at ...
... variere smagen af grøden. Det vil være fint at give grød om morgenen.
Til frokost kan du variere mellem grød og grøntsagsmos - som hovedregel gælder at grød max må udgøre to af dagens måltider, resten bør være grøntsagsmos.
Til aften bør de få grøntsagsmos som du meget fint kan lave af de grøntsager I andre spiser. Når de bliver 6 måneder skal du til at give dem kød og fisk i grøntsagsmosen, så det er fint at du får startet op med mos nu.
Frugt kan bruges som topping på en grød, men kan også gives som dessert efter et grøntsagsmåltid eller bruges som mellemmåltid. Små børn kan ofte godt lide frugt, de synes om den søde smag og tager let imod dette. Derfor mener nogen at man ikke skal starte med frugt, fordi det så kan være svært at få barnet til at spise andet og mindre sød mad ... Andre siger dog, at man netop skal starte med frugtmosen fordi barnet jo er vant til at få noget sødt - modermælken er også sød - så ved at starte med frugtmosen, så får man en blidere overgang til skemad ...
Jeg synes du skal give det du oplever dinebørn vil have. Det vigtigste er ikke så meget hvad de spiser, men at de nu begynder at spise og at I som sagt forsøger at finde en fast rytme omkring det :)
Jeg vil anbefale dig at læse mine artikler om skemad som du finder i min artikelsamling og jeg vil også sende dig et særskilt link som du kan bruge videre frem.
Fortsat held og lykke med dem :) Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

