Svar: Flaske, drikker generelt lidt
Hej igen
Det er helt fint at du ammer din dreng og giver din datter flaske, nogle børn vælger bare den ægte vare og du kan sagtens dække din drengs behov for mælk ved at amme ham ...
Hvis han skal tage flaske, så kan du forsøge med en anden type flaske eller flaskesut. Du kan også prøve at komme udmalket modermælk i flasken, da han så kender smagen og måske vil acceptere den. Nogle gange hjælper det også at komme lidt kogt vand i flasken for at lære ham teknikken og så overgå til mælk som jo er det han skal have .. andre gange er løsningen at komme sukker i modermælkserstatningen fordi den søde smag vil gøre at han accepterer.
Der er absolut ingen grund til at tro, at han ikke lærer at drikke af en kop. I første omgang skal du forsøge med en meget lille kop, som passer til hans mund. Det kan være et snapseglas eller et lille medicinbæger. Tænk på at børnekopper faktisk ofte er meget store og det svarer til at vi voksne skulle drikke af en skål, hvilket jo også kan være lidt svært ... Så find et lille glas, der passer til hans mund.
Du kan også prøve med en almindelig gammeldags tudkop, hvor der ikke er ventil, men hvor væsken bare kommer ud, når man tipper koppen.
Hvis han indtager så lidt modermælk at det ikke er nok til at dække hans behov og du ikke kan få mælk /væske i ham på anden måde, så bliver du nødt til at kontakte lægen. Det er vigtigt at din dreng får det væske han behøver.
Tegn på let dehydrering (mangel på væske er):
- Han er ...
... tørstig, han er urolig og han græder meget og virker generelt søgende mod brystet. Hans hud er normal, han har fin elasticitet i huden
Tegn på moderat dehydrering er:
- Han er tørstig, han er urolig og tydeligt irritabel. Han bliver tiltagende træt og virker meget slap, næsten apatisk. Hans øjne virker indsunkne og det samme gør fontanellen, den store bløde plet i hovedbunden. Han har nedsat elasticitet i huden, han tisser meget lidt og han virker tør i munden.
Tegn på svær dehydrering er:
- Han har samme tegn som ved moderat dehydrering, men han er tydeligt mere dårlig, hans puls er svag men hurtig, hans blodtyk falder, han virker kold på især arme og ben, han ser næsten blålig ud i farven. Han er fuldstændig slap og apatisk, meget svær at vække, svær at have kontakt til, grænser til at være næsten bevistløs
Når børn ikke indtager nok væske, så er det altså især dehydrering og dertil følgende symptomer man skal være opmærksom på. Hvis din dreng har nogle af ovenstående symptomer, så skal du tale med jeres læge.
Hvis han modsat ikke har nogle af disse symptomer, men virker til at trives og have det godt - ja så må du gå ud fra at han får, hvad han har behov for hos dig. Du kan som udgangspunkt altså amme ham og sikre hans væskebehov der. Derudover skal du naturligvis energi berige hans mad med modermælkserstatning og fedtstof, så han får det ekstra energi han har behov for :)
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

