Annonce

Annonce

Brev:

Mad i hånden og urolig søvn


3. august 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Mad i hånden og urolig søvn

Kære Helen,

Jeg skrev til dig for et par uger siden mht. min datter på nu 7 mdr. og mad/sovevaner (det var umulig at putte om aftenen). Vi har forsøgt at indføre dine råd og det går faktisk rigtigt fint.

Vores dagsplan ser nu således ud:

6.00 Tilbydes flaske. Spiser ofte 80-100ml og vil enkelte gange sove videre. Ellers står vi op.
7.30-8.00 Havregrød/øllebrød og vand på kop.
9.00-10.00 Tilbydes flaske da hun ikke spiser så meget tidlig morgen. Tager 100-125ml. Sover ca. 1½ time.
11.30-12.00 Frokost. Lidt mos og ½ stykke bondebrød med leverpostej eller andet smørepålæg. (Rugbrødet har ligget i blød i lidt mælk). Lidt frugt i små tern. Vand på kop.
13.00-14.00 Tilbydes flaske og spiser ca. 125ml. Puttes til lur og sover ca. 1½time
16.00 Tilbydes et lille mellemmåltid (frugtmos, grød eller frisk frugt) og vand på kop.
18.00 ca. Aftensmad. Forskellige typer mos med kød til. Smagsprøver af vores mad (kartofler i små tern, grøntsager i små tern.) Vand på kop.
19.30-20.00 Tilbydes flaske og tager ca. 200ml og puttes.
23.00-24.00 Får en sen natflaske ca. 200ml og sover videre. Herefter sover hun stort set igennem. Enkelte gange skal hun have en sut.

Hun er nu en helt anden pige at få i seng om aftenen. Hvis hun ikke falder i søvn på armen, sover hun efter ca. ½time. Så det er blevet meget bedre. Der er dog dukket nogle flere spørgsmål op i forbindelse med ændring af rytme og ny mad.

1) Vi er meget i tvivl om hvad vi kan give hende i hånden af mad. Jeg har prøvet at give hende en kogt kartoffelbåd, men den røg ind i munden i tre store bider på en gang. Det samme sker med friske appelsinbåde osv. Samtidig har vi prøvet at give hende en agurkestav, men den får hun bidt kæmpe store stykker af.

Hun har fået 4 ...


Annonce

... tænder i overmunden og 2 i undermunden, så vi er meget bange for hun skal få bidt store hårde stykker af, som så sætter sig galt i halsen. Er vi unødigt pylrede på dette område eller hvad kan vi gøre for at hun kan sidde med noget mad selv? Det vil hun også rigtigt gerne.

2) Da hun nu er begyndt at få rugbrød til frokost, som spises med stort velbehag, så vil hun ikke ret gerne have sin mos. Hvor længe skal jeg blive ved med at give hende mos til frokost? Er det for tidligt kun at give hende rugbrød?

3) Vi har den sidste tid haft en meget urolig pige når hun er puttet om aftenen. Hun falder i søvn senest kl. 20.00 og sover 1½-2 timer ca. og så vågner hun og græder og skal have sin sut. Nogle aftener er det kun den ene gang, men andre aftener må vi op til hende ca. hver ½ time. Er dette normalt for alderen, eller er der noget vi kan gøre for at hjælpe hende til at sove bedre om aftenen.

Det skal lige siges at vi er meget i tvivl om hvorvidt hun har noget med ørerne. Hun hiver sig meget i ørerne og får revet hul så hun bløder. Hun ryster også nogle gange meget på hovedet som om der er noget der generer hende. Vi har en tid ved læge i denne her uge og ørelæge om 2½ uge. Kan det være det der spiller ind?

4) Vi kæmper også en kamp med hende i barnevognen om dagen for tiden. Hun er træt og puttes efter ca. 3 timer. Hun bliver lagt og så starter det. Hun sparker dyne og dækken af. Hiver sig op i dækkenet osv. Vi skal derud mange gange og ligge det hele på igen, før hun endelig overgiver sig og ligger sig til at sove. Hun er træt når vi ligger hende, men kan slet ikke falde til ro. Hvad kan dette skyldes?

Det var lidt mange spørgsmål, men håber du kan finde hoved og hale i det hele. Mange tak for din hjælp.

Med venlig hilsen
Betzy

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce