Svar: Spaghetti ben 4 mdr
Kære Pia
Som du selv skriver, så skal man passe på med at sammenligne børn, da de jo er meget forskellige:o)
I 3-6 mdr´s alderen sker der meget med det lille barn. Barnet bliver mere vågent og opmærksom, hænderne åbner sig og barnet iagttager hændernes bevægelser, barnet holder hovedet selv og begynder at dreje det efter lyde, det begynder at pludre. I oprejst stilling begynder barnet at støtte let på benene og sidst i perioden begynder barnet at gøre hoppebevægelser. Når barnet ligger på maven vil det i begyndelsen støtte på på albuerne, men efterhånden vil det strække armene og ind imellem trille om på ryggen. Når barnet ligger på ryggen vil det gribe efter sine fødder og trille om på siden.
Du skriver ikke hvor meget din søn triller rundt eller i øvrigt er begyndt at bevæge sig, men at støtte let på benene er således helt i orden for hans alder. Din venindes datter, som er 5 uger ældre, vil være net til et stadie, hvor hun måske skal til at gøre hoppebevægelser:o)
Det er meget vigtigt at din søn bliver lagt på gulvet, hvor han har mulighed for at bevæge sig ...
... frit. Hvis han sidder meget i skråstol, autostol og lignende, eller ligger hyppigt i liften, så har han ikke fri bevæge mulighed og får ikke 'trænet' sine muskler.
Din søn skal hver dag ligge på maven på et tæppe, og hvis han protesterer over dette, så begynd med at lægge ham på maven på puslebordet, hver gang du skifter ham. Han er selv aktiv i sin udvikling og vil eksperimentere for at udvilingen går videre, men du skal opmuntre ham. Nogle børn vil være meget eksperimenterende og bevæge sig selv meget, hvor andre børn er mere stille og skal hjælpes og opmuntres. Her er det gdt at lave forskellige bevægelege.
- Hold om hans hænder og håndled og lad ham selv trække sig op fra rygleje
- Hjælp ham ved at lave cyklebevægelser med benene
- Tag fat om knæ og lægge og hjælp ham til at dreje underkroppen fra side til side
- Hjælp ham til at dreje om på siden, ved at række ham noget legetøj, som er interessant.
En tur i svømmehallen er også en god idé, da han kan blive strakt ud i vandet og bevæge sine ben og krop på en anden måde.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

