Annonce

Annonce

Svar: Er det normalt at et barn på 11 mdr. ikke sover igennem?


3. august 2009

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Det lyder som om at jeres datter lige nu har behov for ekstra meget tryghed og nærhed. Får hun masser af fysisk kontakt, så sover hun trygt og dejligt til næste morgen tidlig, du beskriver ligefrem at hun 'smider sig' på far og sover dejligt videre ...

Børn vil i forskellige perioder i deres liv, naturligt være mere tryghedssøgende end i andre perioder. Det ses hos de mindste som jeres datter og igen ved 1½ år, 2½ år osv. ja faktisk vil mange børn i 6 års alderen også søge forældrenes soveværelse og de 11 årige kan også have en sådan periode ... Som forældre tænker jeg altså, at man må indstille sig på at børnene i perioder har behov for den ekstra tryghed og nærhed og jeg mener, at det er vigtigt at give dem den kontakt, når de beder om den.

Børn der gør alt hvad de kan for at være nær deres forældre, som tydeligt viser at de ikke ønske vi går, udtrykker smerte og behov for nærhed og det handler ikke om at de er beregnende eller søger at bestemme og få deres vilje. De klynger sig til de voksne fordi det er deres behov lige nu og sådan falder de til ro og jeg er overbevist om at man netop ved at give dem den kontakt de beder om, får dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Jeres datter udvikler sig rigtig meget motorisk, hun er ...


Annonce

... måske igang med at gå rundt, rejser sig ved tingene og tager sine første skridt ud i verden. Hun oplever også verden større og der er mange nye ting at forholde sig til. Barselen er ovre, hverdagen har ændret sig, hun skal forholde sig til nye rutiner, nye vaner ... Hun er stadig så lille at hun ikke forstår hvor I er, når hun ikke kan se jer, hun oplever at I forsvinder, at hun lades alene og kan ikke forholde sig til at I sidder lige inde i stuen, når I går føler hun sig forladt.

Behovet for tryghed og nærhed er naturligt stort og det er vigtigt at side hos hende, læse en historie, tale lidt om dagen og vise hende at man er der og at hun trygt kan lægge sig til at sove. Det er vigtigt både når hun puttes, men også når hun vågner om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er således ikke behov for mælk din datter har, men et stort behov for tryghed og nærhed lige nu og det er helt naturligt for hendes alder og udvikling. Prøv derfor at nusse, kærtegne, putte osv. lidt mere med hende - især om aftenen, hvor roen skal falde over hende og lad hende sove med far, hvis det virker. Måske skal far være den der putter i en periode, beroliger om natten og putter hende tilbage i egen seng igen, når der atter er ro på ...

Håber mine tanker og forklaring hjælper lidt på vej og viser hvad der sker lige nu. Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce