Svar: Falde i søvn selv - 12 mdr.
Kære Line
Jeg er helt enig med dig i, at når Aske protesterer, rejser sig, strækker armene op mod dig, græder, kaster op i forbindelse hermed osv. så er det fordi han har behov for dig og det er et udtryk for smerte. Han er på ingen måde beregnende og han gør det ikke for at få sin vilje - han gør det for at du skal forstå det "gå ikke fra mig", "blive hos mig" ville han sige, hvis han kunne - han siger det med sit kropssprog!
De fleste børn er omkring 16 måneder inden de begynder at kunne forholde sig til at man er der, selvom man er ude af syne. Indtil da forstår han simpelthen ikke og kan ikke forhole sig til at I er lige inde i stuen, når I går fra ham, så føler han sig forladt - længere er den sådan ikke! :)
Det betyder ikke at han ikke kan lære at sove selv og der er lidt forskellige måder at lære ham det på - også gode, omsorgsfulde måder. Hvordan man skal gøre det, afhænger helt af hvad signaler barnet sender.
Hvis han er ked af det og tydeligt viser at han har behov for at man sidder hos ham, så skal I sidde hos ham. Hvis han falder i søvn i løbet af 10-15 minutter fordi I sidder og holder ham i hånden, så er det godt, så er det kvarter givet rigtig godt ud og man må forvente at bruge lidt tid på at putte sit barn.
Hvis han begynder at opfatte jeres nærhed som underholdning, sjov og ballade, altså at han ikke bruger jer som tryghed for at skulle sove, men ser det at I sidder der som en oplagt mulighed for leg, så er det en god idé at gå til og fra.
Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne.
Man vender således også altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o) Samtidig med dette kan man med fordel lege gemmeleg i løbet af dagen, hvor I ...
... skiftes til at finde hinanden, så Askes bevidsthed om at man er der, selvom man er ude af syne øges.
Nogle gange sker det, at man kommer til at forvirre barnet ved sin tilstedeværelse. Det kan ske, hvis man f.eks. vælger at sidde på en stol i værelset, med ryggen mod barnet eller med afstand til barnet. Det virker mærkeligt på barnet og vil ofte virke mere utrygt end trygt. Barnet ser jo at man er der, men man har ikke rigtig kontakt, hvorfor sidder man der og bare sidder … Det sender uklare signaler og gør barnet forvirret og utryg, og så vil man naturligvis ikke sove. Derfor kan man bruge metoden med at gå til og fra – eller man kan i stedet opholde sig i værelset eller lige uden for døren, hvor barnet kan se en og hvor man kan kigge på barnet og samtidig lave noget praktisk.
Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der sker ikke noget sjovt for dig. Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til ”jeg er lige her, læg du dig ned”. Man sender således et signal til sit barn om at man er der og at det er sengetid nu. Og det at man verbalt får barnet til selv at lægge sig ned, har stor betydning for at få barnet til at forstå hvad meningen er, netop at barnet skal sove nu og at det ikke er tid til at lege, så kort "læg dig ned skat, mor er her, læg dig ned" kan være en god idé ...
På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.
Sidstnævnte metode anbefaler jeg ofte til lidt ældre børn end Aske og vil i første omgang anbefale jer at I forsøger at gå frem og tilbage. Men hvis han bliver helt ulykkelig over det, så synes jeg I skal prøve at holde jer på værelset, men lave noget praktisk og berolige ham verbalt :)
Rigtig meget held og lykke med det!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

