Annonce

Annonce

Svar: Manglende nattesøvn - 10 mdr.


4. august 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Diana

Emma er ved at være en stor pige på mange områder og der sker rigtig meget med hende udviklingsmæssigt. Hun kravler rundt nu, rejser sig ved tingene og har en naturlig stor fysisk uro i kroppen - det har hun både om dagen og om aftenen og natten, hvor roen helst skal sænke sig over hende.

Hendes øgede opmærksomhed og deltagelse i verden giver naturligt også flere oplevelser, flere stimuli, flere tanker der skal bearbejdes i drømme om natten og dermed også mere uro. Børn i Emmas alder har således en naturlig stor fysisk og mental uro om natten og det kan godt være derfor hun sover så uroligt, vågner med skrig og skal hjælpes videre i søvnen flere gange.

Jeres datter øver sig på at adskille sig fra jer, hun øver sin selvstændighed og I ser det ved, at hun ofte ikke rigtigt gider at putte, når hun skal have flasken, så vil hun ikke sidde på skødet og nogle gange vil hun op og så kort tid efter vil hun ned igen ... Det er fordi hun øver sig i at være lidt mere på egen hånd og gøre sig lidt mindre afhængig af jer.

Men behovet for nærhed har hun stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over hende, hvor hun skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger hun og har hun brug for ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som hun viser behov for, det der skal til for at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Det lyder altså hos jer som om at Emma ikke er parat til at falde i søvn alene, men som om at hun har brug for at I sidder ved siden af sengen, holder hende i hånden, taler beroligende til hende eller bare er der, så hun kan mærke at hun ikke er alene. Jeg synes I skal forsøge jer med dette og se om hun så ikke er i stand til trygt at lægge sig til at sove i løbet af små 15 minutter.

Det er vigtigt at hun falder i søvn, der hvor I gerne vil have hende til at sove. Hvis hun falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter hende over i sengen, så risikerer I at hun vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og ...


Annonce

... det giver yderligere utryghed.

Hvis hun er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage hende med ind i stuen igen og vente på at hun atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte hende tilbage i sengen imens hun lige når at registrere at hun lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Det er okay at give hende flasken i sengen, i en periode, hvis det gør hende rolig og hun så efterfølgende kan falde i søvn ved at ligge og holde jer i hånden. I kan ændre på flaskeritualet senere.

I skal naturligvis medtænke om hun er træt nok og parat til at sove, når I putter hende. Det er vigtigt at hun føler sig træt og parat - ingen kan sove på kommando - ingen kan sove, hvis de ikke føler sig trætte :) Måske skal I ændre lidt på hendes dagsrytme, hendes søvn om dagen eller putte hende lidt senere end I gør lige nu ...? Det er en overvejelse I kan gøre jer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I er nødt til at få jeres datter gjort fuldstændig tryg ved det at skulle sove og det at være i sin seng på sit værelse. Lige nu er hun ked af hele situationen, hun forstår ikke hvor I går hen og hvorfor I går fra hende, hun er utryg og ulykkelig og når børn stiller sig med armene op "tag mig op, gå ikke fra mig" så er det fordi det har det behov og det skal man lytte til. Det er et udtryk for smerte og I må ikke gå fra hende, når hun er så ked af det ...

Derfor er I nødt til at ændre taktik og give hende den kontakt hun lige nu har behov for, for at falde til ro og overgive sig til søvnen. I er nødt til at arbejde på at få gjort hende tryg først og først derefter lære hende at falde i søvn alene.

Måske er hun allerede så utryg ved sengen at hun protesterer bare i nærmer jer den? I givet fald kan det være en idé at holde en pause fra sengen og i stedet starte med en madras på gulvet, hvor I kan lægge jer med hende og lære hende at falde i søvn på værelset. Når hun så er tryg ved værelset, så kan hun flyttes til sengen og gøres tryg ved den og først tilsidst må I så lære hende at sove uden at I behøver være hos hende hele tiden :)

Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce