Svar: Temperatur om natten, jerndråber og vuggedød
Kære Stine
Frygten for vuggedød sidder i alle forældre og der er ingen tvivl om at det må være noget af det værste man kan opleve. Risikoen for at det sker, er dog blevet minimeret meget efter at sundhedsstyrelsen for nogle år siden kom med retningslinierne omkring at barnet skulle sove på ryggen, ikke udsættes for røg og at barnet ikke måtte få det for varmt.
Det lyder som om at du allerede gør rigtig meget for at undgå for meget varme i soveværelset og nu hvor din datter er 6 måneder gammel, så er sandsynligheden for vuggedød meget meget lille. Ligeså snart barnet kan trille, vende og dreje sig selv, så er der normalt ikke længere grund til bekymring.
Man kan normalt ikke sætte angivelse af temperatur på et korrekt sovested, men for de fleste vil det være sådan at man sover bedst, hvis temperaturen er mellem 16-20 grader. Det kan være svært at opnå om sommeren, hvor solen (heldigvis) giver os varme, men man kan forsøge ved at lufte rigtig godt ud hver dag og holde gardinerne trukket for.
Jeg er normalt ikke tilhænger af at man afklæder barnet og lægger det under en stor dyne - jeg vil hellere at man giver barnet lidt nattøj på og så letter på dynen og f.eks. vælger et tyndt tæppe, et vattæppe eller lignende at putte barnet med, når det er varmt. Det lyder derfor fint med en natdragt, den kan være med eller uden fødder og så en sommerdyne eller bare et bomuldstæppe eller vattæppe over sig, hvis hun virker varm og du skønner en dyne er for meget for hende.
Det ...
... er helt normalt at hun kan blive lidt kold på hænder og fødder, når hun sover og det sker der ikke spor ved. Det er også rigtig fint, at du om natten en gang imellem lige lægger dynen eller tæppet op omkring hende, fordi hun får det sparket af og ikke selv er i stand til at putte sig endnu - men du skal ikke ligge vågen om natten og være bange for at der sker hende noget - du har også brug for din nattesøvn :)
At putte hende i en sovepose synes jeg er synd. Hun har en alder nu, hvor hun naturligt begynder at have behov for selv at skifte stilling når hun sover. Hun triller nogle gange rundt på siden eller maven, hun sparker dynen af osv. og det skal hun have lov til. Det er en del af hendes naturlige udvikling og det vil være synd at hindre hende i dette ved at putte hende i en sovepose ...
Med hensyn til jerntilskud, så er det korrekt at hun er dækket ind, hvis hun får mindst 400ml dagligt, får hun ikke dette skal hun have fuldt tilskud af jern. Det betyder at selvom hun drikker 350ml så skal hun stadig have fuldt dosis jerndråber.
Mængden af jern i modermælkserstatning svarer ikke til behovet for jern, hvis man regner det ud. Men børn får nok jern, hvis de med sikkerhed får de 400ml fordi jernet optages på en anden måde, når de får det gennem erstatning. Men får de mindre er det altså ikke nok og derfor skal de have fuld dosis jerndråber ved alt under 400ml mme dagligt indtil de er 1 år :)
Fortsat held og lykke med hende og håber du har fået lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

