Annonce

Annonce

Svar: 45 minutters lure!!


7. august 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Helle

Nogle børn sover meget, andre børn sover mindre og det lyder som om at du har fået en af hver. Hvor din dreng tydeligvis har haft og måske stadig har et stort søvnbehov, så er din datter modsat, hun hører til dem, der sover en del mindre. Du og din mand er sandsynligvis også forskellige og børnene ligner så jer hver især ...

Det vigtigste er ikke så meget hvor lang tid din datter sover, mere at hun får den søvn hun samlet set har behov for, for at udvikle sig, have overskud til at møde verden osv. Det er meget normalt at børn i 5 måneders alderen sover en kort formiddagslur på 45 minutter - middagsluren plejer så at være lidt længere og det er naturligvis en rytme du godt kan prøve at arbejde på.

Jeg tænker her, at lidt grød måske godt ville kunne hjælpe. Især fordi du fortæller at du fornemmer en sammenhæng mellem hendes tarmbevægelser og hendes søvn. En mere mæt mave inden middagslur kunne måske derfor godt have lidt effekt.

Jeg tænker også at det må handle om at hun er meget opmærksom og sandsynligvis en pige der virker som om at hun ikke vil gå glip af noget .. Det er jo ikke fordi din datter ikke kan sove, hun har ingen problemer med at sove sammenhængende om natten, hun kan jo godt. Men om dagen sker der bare rigtig mange ting, og hun vil gerne følge med i det hele og har slet ikke tid til at sove. Det er helt fint, det er super dejligt og du skal naturligvis møde hende i dette og sørge for at hun bliver godt aktiveret og bruger sig selv både fysisk og mentalt, når hun er vågen.

Hvor du måske har haft lidt tendens til at geare ned, prøve at skærme og berolige for at få hende til at sove, så skal du måske nu prøve at gå lidt den anden vej, sørge for at der sker rigtig meget, lade hende sidde op i barnevognen og kigge imens I handler ind, så hun får brugt sig selv mentalt ved at sidde og kigge på verden, tage hende i svømmehallen og lade hende bruge sig selv motorisk og blive fysisk godt træt - hvorefter hun så igen skal have mad og puttes til lur.

Et forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig ...


Annonce

... morgen 06: Ammes og sover lidt videre i mors seng, har måske brug for endnu en amning når I står op og dagen starter. Det kan være en dejlig måde at starte dagen på.

Formiddag 9-9.30: Ammes

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes

Sover sin 3. lur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20

Sen aften 23: Ammes

Midt nat: Ammes - de fleste er 6 måneder inden de kan springe natamning over.

Jeg tænker at du har en vigtig observation omkring det med mad, mælk og mavetarmfunktion og at det vil være rigtig fint at forsøge med både lidt grød og mos. Også fordi du nævner at det er svært med en rytme om dagen og generelt vil netop det at begynde med lidt skemad være med til mere rytme og effekten af dette kan også være en bedre søvnrytme. Derfor er det samlet set en god idé at arbejde på lidt mere fast rutine for dagen og jeg håber at mine plan hjælper dig lidt til at se hvordan, - hvad I kan forsøge at arbejde hen mod :)

Hvornår vi spiser, sover, vågner, er aktive, trætte osv. følger ofte en helt bestemt rytme og er afhængig af forskellig faktorer. Vores soverytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Den rytme vi har kaldes for den cirkadiske rytme og den påvirkes blandt andet af rutinerne for dagen, morgenmad, frokosten osv. Det passer til vores rytme at starte dagen med en bolle eller noget grød, den varme mad med kød og grøntsager forbinder vi normalt med aftensmaden osv. ligesom vi også forbinder lys med at være vågne og mørke med at skulle sove.

Derfor tænker jeg, at det I må arbejde mere på, netop er at få skabt en fast rytme, som på sigt vil påvirke din datters indre ur og give hende en større fornemmelse for, hvornår hun er mæt og sulten, ligesom det vil give en fornemmelse for, hvornår hun er træt og har brug for at sove ...

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående overvejelser videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce