Brev:
Pludseligt fald i vægtstigning, arp, dellepleje, flere sprog

Kære Helen,
Tak for dine svar, de var meget brugbare. Og jeg var meget imponeret over, hvor hurtigt de kom.
Det går lidt bedre med at få den lille ugle til at sove, og jeg kæmper videre med det.
Jeg har nogle nye spørgsmål.
Hun har fra 3. uge til 11. uge taget ca. 380 gram på om ugen. Dette har været et helt fast mønster. Men i den uge, der er gået, har hun lige pludselig kun taget 100 gram på. Hun har mindst 2 afføringer hver dag. Hun har tunge tissebleer, men der har muligvis været lidt færre den sidste uge. Jeg har givet hende lidt mindre supplement med mme i denne uge, mest fordi hun ikke har virket sulten efter det. Hun har gylpet mere end sædvanligt også denne uge.
Jeg har selv haft en veninde på besøg og det har betydet mere aktivitet for os begge og mindre søvn for mit vedkommende. Kan det få sådan et udslag? Jeg skal lige nævne at temperaturen er omkring 38 grader udenfor for tiden. Jeg har givet hende lidt vand nogle af dagene i denne uge, dog ikke mere end 20 ml.
Hun er blevet mere aktiv i form af at mosle og sparke og jeg bruger en del tid på at have hende på maven, så hun kan træne sin ...
... ryg og nakke.
Er det normalt med sådan en brat opbræmsning i vægten? Og hvad skal jeg gøre nu? Hun vejer 6.1 kg og er 2 måneder og 3 uger gammel.
Hun har lidt arp og rigtigt meget hår. Hvordan plejer jeg bedst hendes hovedbund?
Hun er ved at være en rigtig lille Michelin-figur med folder over det hele. Med varmen kan dellerne virkelig samle snavs, fedt og gylp, ja det er lige før de fanger fluer. Jeg renser dem med et stykke vat flere gange dagligt, men jeg synes hun er lidt rød under dobbelthagerne. Hvordan passer jeg de fine deller?
Endelig så læste jeg i et af dine svar til en mor i en dobbelt eller tripel-sproget familie at det var fint at moren talte hovedsproget 80% og så to andre sprog derefter til barnet.
Min mand og jeg taler forskellige sprog (dansk og spansk) til vores datter, og jeg har fået at vide at dette skal vi gøre helt konsekvent. Altså aldrig tale til hende på andre sprog. Hun hører dertil en del engelsk både fra TV'et, venner og når vi en gang i mellem indbyrdes slår over i engelsk. Kan du fortælle noget mere om, hvad teorien siger mht dobbeltsprogede børn?
Tak og mange hilsner,
Fie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.