Annonce

Annonce

Svar: Nedtrapning af amning - 7 mdr.


9. august 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Heidi

Som det er lige nu, får din datter fint sit mælkebehov dækket via amninger hos dig og det vil stadig være muligt at give hende modermælk, når du begynder at arbejde.

Du skriver at din barsel slutter om 2½ måned og din datter vil her være 9 måneder gammel. Det er ofte passende at amme 3 gange dagligt i denne alder og det vil normalt dække hendes behov for mælk sammen med den mælk, som naturligt indgår i madlavningen. Selvom du gerne vil vente med at introducere hende for komælk til hun er 1 år, så er det vigtigt at du giver hende mælk i grød og mos og det kan være udmalket modermælk eller modermælkserstatning - det går jeg også ud fra at hun får nu?

Sammen med mælk i grøden og bryst 3 gange dagligt, vil hun altså i 9-10 måneders alderen normalt få sit mælkebehov fint dækket :) Hun vil derudover jo også kunne få ost osv. som også indeholder lidt kalk.

Bortset fra amningen midt nat, så er det normalt amningerne om dagen der forsvinder først og det vil hos jer være helt relevant at du nu forsøger at fjerne amningen inden formiddagslur og lære din datter at sove uden denne. Derefter fjernes amningen inden middagslur.

Amningen om eftermiddagen kan du evt. beholde lidt længere - man kan godt forestille sig, at din datter og du selv vil sætte pris på at mødes med en amning - det kan være rart for jer begge og hvor andre ofte tilbyder en lille portion tykmælk om eftermiddagen, så kan du amme og give hende lidt brød, frugt osv.

De amninger som normalt bibeholdes i længst tid er altså amningen tidlig morgen, aften og sen aften. I en periode er det fint med amningen om eftermiddagen fordi det er dejligt for jer at mødes på denne måde.

En plan for dagen til et 8-9 måneders barn der skal til at undvære amning om dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05: ...


Annonce

... Ammes og sover lidt videre i mors seng

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes små rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, evt. en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Ammes evt. når I mødes igen efter en lang dag fra hinanden.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager af forskellig slags, sovs af forskellig slags. Der er mad i stykker og der er moset mad så hun stadig bliver mæt nok, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Så hvis du kan lave grød og mos med modermælkserstatning eller udmalket modermælk, så din datter får lidt ekstra mælk den vej og du samtidig kan amme hende 3 evt. 4 gange dagligt, så burde hun være dækket ind. Hun behøver således ikke at få almindelig mælk eller ekstra kalktilskud.

Hvis du ønsker at stoppe amning helt og allerede nu ved at det vil være sådan, så synes jeg at I skal begynde med en flaske. Det er rigtig svært at få mælk nok i hende, hvis hun skal drikke det af en kop og samtidig forbinder hun jo det at sutte og få mælk med at skulle sove. Det gør hende rolig og hun overgiver sig tryg til natten ... Hvis du ønsker at stoppe helt med amning, så er det en god idé at du trapper langsomt ud af amning og erstatter hver amning med en flaske. Det vil sige at der, hvor der i min plan står amning, skal din datter have en flaske i stedet for ...

Jeg håber at ovenstående giver dit lidt idé om hvordan I kommer videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce